Tilbage til listen

ALARM OM BLIND VINKEL

  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5

Systemet informerer føreren, når et andet køretøj befinder sig inden for registreringsområdet A.

Systemet fungerer, når køretøjet kører med en hastighed på mellem 30 og 140 km/t.

Denne funktion anvender sensorer 1, der er installeret i forreste og bageste kofanger i begge sider.

Særlig funktion

Sørg for, at følerne ikke dækkes til (af snavs, mudder, sne...).

Hvis en af følerne er dækket til, vises meddelelsen ”Blind vinkel rens sensor” på instrumentbrættet. Rengør følerne.

Denne funktion er en supplerende hjælp, som angiver, om et andet køretøj befinder sig i dit køretøjs blinde vinkel.

Den kan under ingen omstændigheder træde i stedet for hverken førerens opmærksomhed eller dennes ansvar under kørslen.

Føreren bør altid være klar til pludseligt opstående situationer, som kan forekomme under kørslen: Hold derfor vågent øje med børn, dyr, barnevogne, cykler, sten, stolper m.v., som befinder sig i vognens blinde vinkel.

Aktivering/deaktivering

Hvis du trykker på kontakten 2, aktiveres systemet. Meddelelsen ”Blind vinkel alarm til” vises på instrumentbrættet, og kontrollampen på kontakten tændes.

Hvis du trykker på kontakten 2 igen, deaktiveres systemet.

Særlige forhold med anhænger

Hvis køretøjet er udstyret med et anhængertræk, som genkendes af systemet, informerer meddelelsen ”Trailer: blind vinkel fra”, der vises på instrumentpanelet, dig om, at funktionen ikke er i brug. Kontrollampen indbygget i kontakten slukkes.

For valg af tilbehør beregnet til din vogn tilrådes det at rette henvendelse til et autoriseret værksted for dit bilmærke.

Funktionsprincip

Denne funktion giver en advarsel:

- når køretøjets hastighed ligger mellem 30 og 140 km/t

- når et køretøj befinder sig i området for den blinde vinkel og bevæger sig i samme retning som dit køretøj.

Hvis du overhaler en anden bilist, aktiveres advarselslampen 3 kun, hvis det overhalede køretøj befinder sig i den blinde vinkel i mere end et sekund.

Når motoren startes, genfinder systemet den seneste tilstand, som den var i, inden tændingen blev afbrudt.

Indikator 3

Der sidder et blinklys 3 på begge sidespejle 4.

Bemærk: Rengør jævnligt sidespejlene 4, så indikatorlysene 3 er synlige.

Visning B

Funktionen er aktiveret og registrerer intet køretøj.

Visning C

Første advarsel: indikatoren 3 betyder, at et køretøj er registreret i området for den blinde vinkel.

Visning D

Når indikatoren for servostyring er aktiveret, blinker indikatoren 3, når der registreres et køretøj i området for den blinde vinkel i den side, som du vil dreje rattet mod. Hvis du deaktiverer indikatoren for servostyring, skifter den til første advarsel (visning C).

Systemets registreringskapacitet følger en standardmæssig vejbredde. Hvis du kører i snævre trafikbaner, kan det registrere køretøjer i andre bane.

Betingelser for manglende funktion

- Hvis genstanden ikke er i bevægelse;

- hvis der er tæt trafik;

- hvis der køres på en vej med sving;

- Hvis forreste og bagerste sensorer registrerer en genstand samtidigt, f.eks. ved overhaling af en lang lastbil

-...

Funktionsfejl

Hvis systemet registrerer en fejl, vises meddelelsen ”Kontroller blind vinkel” på instrumentbrættet. Henvend dig til et autoriseret værksted.

Bemærk: når motoren startes, blinker indikatorlyset 3, visning B, tre gange. Dette er normalt.

Hvis der er koblet en anhænger til køretøjet, skal systemet deaktiveres med kontakten 2.

Da der er monteret sensorer i kofangerne, anbefales det, at ethvert indgreb (reparation, udskiftning, maling osv.) udføres af en uddannet fagmand.

- Systemets registreringskapacitet følger en standardmæssig vejbredde. Hvis du kører på en bred vej, kan systemet ikke registrere et køretøj i den blinde vinkel.

- Hvis systemet udsættes for stærke elektromagnetiske bølger (under højspændingsledninger) eller meget dårlige vejrforhold (kraftig regn, sne osv.), kan det være midlertidigt ude af drift. Vær altid opmærksom på kørselsbetingelserne.

Der er risiko for uheld.

ADVARSELSSYSTEM OM BLINDE VINKLER