Tilbage til listen

RUDEOPTRÆK

  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5

Elrudeoptræk

Disse systemer fungerer med tændingen tilsluttet eller afbrudt indtil åbning af en fordør (begrænset til ca. 3 minutter).

Tryk på den pågældende kontakt for at sænke ruden til den ønskede stilling.

Løft i kontakten for at hæve ruden til den ønskede stilling.

Fra førersædet

Aktiver kontakten:

- 1 for ruden i førersiden;

- 2 for ruden i passagersiden foran;

- Afhængigt af køretøjet, 3 og 5 til bagsædepassagererne.

Sikkerhed for bagsædepassagerer

Føreren kan ved et tryk på kontakten 4 sikre, at der ikke kan foretages rudehejs. Der vises en bekræftelsesmeddelelse på instrumentbrættet.

Førerens ansvar

Efterlad aldrig nøglen eller kortet i køretøjet, og efterlad aldrig et barn, en afhængig voksen eller et husdyr i køretøjet, heller ikke for et kort øjeblik.

Barnet kan udsætte sig selv eller andre for fare ved at starte motoren, ved at aktivere udstyr som f.eks. rudeoptræk, eller låse dørene.

Hvis en legemsdel kommer i klemme, rulles rudeoptrækket straks ned ved at trykke på den pågældende kontakt.

Fare for alvorlige kvæstelser.

Fra forreste passagersæde

Tryk på kontakten 6.

Undgå at anbringe genstande på en halvåben rude: du risikerer at beskadige rudeoptrækket.

Fra bagsædet

Med lukkede døre bevæges kontakten 7.

Vindue på klem

For at sætte vinduet på klem, bevæges håndtaget 8 i pilens retning, og blokér det ved at trykke på håndtaget. Ved lukningen skal du sikre dig at det lukker helt.

Elektrisk rudeoptræk med impulsbetjening

Impulsbetjeningen er en yderligere funktion knyttet til el-rudeoptrækket som beskrevet på de foregående sider.

Den forsyner forruden i førersiden.

Tryk kortvarigt eller træk i kontakten 1 så langt ud som muligt: Ruden rulles helt ned eller op.

Et tryk på kontakten under rudens bevægelse medfører, at ruden går ned.

Bemærk! Hvis ruden registrerer en forhindring, mens den lukkes (f.eks. en gren), vil den stoppe og køre et par centimeter tilbage.

Funktionsfejl

Hvis ophejsningen af en rude ikke virker, vil systemet overgå til ikke-impulsbetjening: Træk så mange gange som nødvendigt den pågældende kontakt op, indtil ruden lukkes helt (ruden går trinvist op), hold kontakten oppe i ét sekund, og lad derefter ruden gå helt ned og helt op igen for at genaktivere systemet.

Hvis det er nødvendigt, kontakt da et af bilmærktes værksteder.

Ved lukning af ruderne skal du sikre dig, at ingen del af kroppen (arm, hånd, mv.) stikker ud af køretøjet.

Fare for alvorlige kvæstelser.