Tilbage til listen

Advarsel for sikkerhedsdistance

  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5

Advarsel for sikkerhedsdistance

Ved hjælp af oplysningerne fra radaren 2 og kameraet 1 informerer denne funktion føreren om det tidsrum, der adskiller førerens køretøj fra det forankørende, så man kan overholde sikkerhedsafstanden.
Funktionen aktiveres, mens køretøjets hastighed ligger mellem 30 og 150 eller 170 km/t, afhængigt af køretøjet.

Placering af kameraet 1

Kontrollér, at forruden ikke er tildækket (af vejsnavs, mudder, sne, kondens osv.).

Placering af radaren 2

Sørg for, at radarområdet ikke er dækket til (af snavs, mudder, sne, en dårligt monteret nummerplade foran osv.), stødt, modificeret (herunder maling) eller skjult af tilbehør monteret på forsiden af køretøjet (på kølergitteret eller logoet osv.).
ADVARSEL
Dette system udgør en hjælpefunktion under kørslen. Denne funktion erstatter under ingen omstændigheder førerens opmærksomhed og ansvar, som til enhver tid skal sørge for at bevare kontrollen over sit køretøj.

Aktivering/deaktivering fra multimedieskærmen 3

I universet "Bil" på din multimedieskærm 3 skal du trykke på menuen "Kørselsassistent".
Aktiver eller deaktiver funktionen "Følgeafstand".
Rådet
Hver gang køretøjet startes, fortsætter funktionen med den tilstand, der blev gemt, sidste gang motoren blev stoppet.

Handling

Når funktionen er aktiveret, vises indikatoren 8 på instrumentpanelet og informerer føreren om afstanden mellem dennes køretøj og køretøjet foran.
  • A (grå): Funktion ude af drift
  • A (grøn): Intet køretøj registreret
  • B (grøn): Tidsintervallet er højere end eller lig cirka 2 sekunder (afstanden mellem de to køretøjer er tilpasset din hastighed)
  • C (gul): Tidsintervallet er mellem ca. 1 og 2 sekunder (for kort afstand mellem de to køretøjer)
  • D (rød): Tidsintervallet er mindre end eller lig cirka 1 sekund (for kort afstand mellem de to køretøjer).
Hvis intervallet mellem de to køretøjer er mindre end ca. 0,5 sekunder, forbliver kontrollampen 8, display D med rødt lys på instrumentbrættet.
Under visse forhold vises intervaltiden muligvis ikke:
  • i et sving;
  • når der skiftes vejbane;
  • hvis det forankørende køretøj er tilstrækkeligt langt væk eller uden for radarens eller kameraets rækkevidde.

Advarsler

ADVARSEL
Målingen vises til orientering: Systemet foretager ingen handlinger på køretøjet.
Funktionen er ikke beregnet til at blive anvendt til bykørsel eller uregelmæssig kørsel (sving, accelerationer, pludselige opbremsninger osv.), men når forholdene er stabile.
Funktionen indvirker ikke på opbremsningen.
Radarens og kameraets zoner skal holdes rene og må ikke ændres, for at systemet skal kunne fungere korrekt.
Arbejde i det område, hvor radaren eller kameraet sidder (reparationer, udskiftning, ændringer ved forrude og/eller kofanger osv.), skal udføres af en uddannet fagmand.
ADVARSEL
Dette system udgør en hjælpefunktion under kørslen. Denne funktion erstatter under ingen omstændigheder førerens opmærksomhed og ansvar, som til enhver tid skal sørge for at bevare kontrollen over sit køretøj.
Indgreb/reparationer på systemet
  • I tilfælde af kollision kan radar- og/eller kamerajusteringen ændre sig, og funktionen kan efterfølgende være påvirket. Deaktiver funktionen, og kontakt et autoriseret værksted.
  • Arbejde i det område, hvor radaren og/eller kameraet sidder (udskiftning, reparationer, ændringer ved forrude og/eller kofanger osv.), skal udføres af en uddannet fagmand.
Kun et autoriseret værksted er kvalificeret til at foretage indgreb i systemet.
Tilfælde af systemforstyrrelser
  • tildækning af forrude eller kofanger (pga. snavs, is, sne, kondens osv.)
  • krævende omgivelser (en metalbro, tunnel osv.)
  • dårlige klimaforhold (sne, hagl, isslag, osv.).
  • dårlig sigtbarhed (om natten, tåge, osv.)
  • dårlig kontrast mellem køretøjet foran og det omkringliggende område, (f.eks. hvidt køretøj i sneområde osv.)
  • blænding (skærende sol, lys fra modkørende køretøjer, osv.);
  • vejen er snæver, snoet eller bølgende (snævre sving o.l.)
Risiko for falske alarmer.