SIKKERHEDSSELER
I henhold til de gældende lovbestemmelser skal føreren og alle passagererne altid anvende sikkerhedsselerne uanset køreturens længde. Desuden bør du overholde de lokale love i det land, hvori du befinder dig.
Før du starter indstilles først førersædet, og derefter passagerernes sæder, og endelig justeres alle sikkerhedsselerne for at opnå den største sikkerhed.
Indstilling af kørestilling
- Afhængig af køretøjet skal du justere nakkestøttens position. For at opnå den maksimale sikkerhed skal afstanden mellem hovedet og nakkestøtten være den mindst mulige.
- Sæt dig godt tilbage i sædet, helst uden overtøj. Dette er vigtigt for at opnå den korrekte støtte af ryggen.
- Indstil sædet i længderetningen i forhold til pedalerne. Sædet bør skubbes så langt tilbage som muligt, men så koblingspedalen samtidig kan trædes i bund. Ryglænet bør indstilles sådan, at armene i kørestilling er let bøjede.
- Indstil sædehøjden. Ved denne indstilling bliver dit udsyn det bedst mulige ;
- indstil rattets position.
Hvis sikkerhedsselerne ikke er korrekt indstillet eller er snoet, kan det medføre risiko for kvæstelser i tilfælde af et sammenstød.
Benyt kun en sikkerhedssele til en enkelt person, barn eller voksen.
Også gravide kvinder bør anvende sikkerhedssele. I dette tilfælde skal man sørge for, at hofteselen ikke strammer for kraftigt over maven, dog uden at være for løs.

Indstilling af sikkerhedsselerne
Læn dig tilbage mod ryglænet.
Brystselen 1 skal sidde så tæt som muligt på det nederste af halsen, men må heller ikke sidde PÅ halsen.
Hofteselen 2 skal ligge fladt på lårene og mod bækkenpartiet.
Selen skal så vidt muligt ligge helt tæt mod kroppen. Eks.: undgå for tykt tøj, indskudte genstande, osv.


Låsning
Træk selen langsomt ud uden at rykke i den, og sørg for at fastgøre låsetappen 3 i låsebeslaget 5 (kontroller, at den er fastlåst ved at trække i låsetappen 3).
Hvis selen blokeres, rulles den et godt stykke ind og derefter ud igen.
Hvis selen er helt blokeret, trækkes langsomt, men med en vis styrke, indtil selen er trykket ca. 3 cm ud. Lad den rulle ind igen af sig selv, og træk den derefter ud igen.
Hvis problemet vedvarer, skal du kontakte et autoriseret værksted.
ß Advarselslampe for manglende fastspænding af sikkerhedsselen i førersædet og, afhængigt af modellen, i passagersædet
Den tændes på midterdisplayet, når motoren startes. Hvis førerens sele eller forreste passagers sele (når sædet er besat) ikke er spændt, og vognen når en hastighed på cirka 20 km/t, blinker den, og der udsendes et lydsignal i cirka 120 sekunder.
Bemærk: en genstand placeret på passagersædet kan i visse tilfælde udløse kontrollampen.
Alarm for ikke spændte seler bag.
Kontrollampen ß tændes på midterdisplayet, og alt efter køretøjet vises en meddelelse om antallet af spændte seler (i ca. 30 sekunder) eller symbolet 6.
I alle tilfælde vises disse meddelelser hver med:
- start af bil;
- åbning af døre;
- fastgørelse eller oplåsning af en sele på bagsædet (i dette tilfælde er oplysningen efterfulgt af et lydsignal på ca. 30 sekunder).
Kontroller, at passagerer bagi er fastspændt, og at antallet af angivne fastspændte seler svarer til antallet af optagede pladser på bagsædet.
På symbolet 6:
- grønt mærke: spændt sikkerhedssele;
- rødt mærke: ikke-spændt sikkerhedssele;
Oplåsning
Tryk på knappen 4, og selen bliver trukket ind af oprulleren. Slip ikke selen, men følg den ind med hånden.

Indstilling af sikkerhedsselens højde på forsædet
Brug knappen 7 til at indstille selens højde, således at brystselen sidder som angivet ovenfor: Tryk på 7, og hæv eller sænk selen. Når denne indstilling er foretaget, kontrolleres det, at selen er korrekt fastlåst.


Bagsædeseler 8
Låsning, udløsning og indstilling af selerne sker på samme måde som for forsædeselerne.
Efter enhver ændring af bagsædets funktioner kontrolleres, at bagsædeselerne er korrekt anbragt og kan anvendes som foreskrevet i det foregående.
Nedenstående informationer vedrører for- og bagsædeselerne.
- Der må ikke foretages ændringer af det originalt monterede fastspændingsudstyr: Seler og sæder samt disses fastgørelser. I særlige tilfælde (f.eks. montering af et barnesæde) bør du henvende dig til et autoriseret værksted.
- Der må ikke anvendes genstande til at opnå spillerum i selerne (f.eks. klemmer, clips...), da en for slap sele kan medføre alvorlige skader i tilfælde af et sammenstød.
- Skulderselen må aldrig føres under armen eller bag ryggen.
- Hver sele må kun anvendes til en enkelt person; anbring aldrig et barn på skødet og i din egen sele.
- Selen må ikke være snoet.
- Efter et uheld skal man lade selerne efterse, og om nødvendigt udskifte dem. Det samme gælder, hvis selerne viser tegn på at være slidte, eller har andre fejl.
- Ved placering af bagsædehynden skal du sørge for, at sikkerhedsselerne og selelåsene er anbragt rigtigt, så de kan anvendes korrekt.
- Sørg for at anbringe selens låsetap i det korrekte låsebeslag.
- Der må ikke indføres genstande i selens låsebeslag, som kan nedsætte dens funktion.
- Sørg for, at låsebeslaget er anbragt ordentligt (det må ikke skjules, knuses, dækkes etc. af personer eller genstande).