Tilbage til listen

Punktering, reservehjul

  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5

Punktering, reservehjul

I tilfælde af punktering

Afhængigt af modellen har du adgang til:
  • sættet til oppumpning af dæk, der er placeret i bakken under bagagerumsmåtten eller i opbevaringsrummet i højre bagdør (afhængigt af køretøjet).
  • et reservehjul eller et selvreparerende dæk (se de følgende sider).
Køretøj udstyret med en alarm for tab af dæktryk
I tilfælde af lavt dæktryk (punktering, for lidt luft i dækket osv.) vises kontrollampen på instrumentbrættet ALARM FOR TAB AF DÆKTRYK
ADVARSEL
Hvis reservehjulet ikke har været anvendt i adskillige år, så husk at anmode værkstedet om at kontrollere, at det stadig er i god stand, og at det kan anvendes uden risiko.
For versioner udstyret med reservehjul, der er forskelligt fra de øvrige fire hjul:
  • Monter aldrig mere end ét reservehjul på den samme vogn.
  • Udskift hurtigst muligt reservehjulet med et hjul, der er identisk med det originale.
  • Under brugen, som kun bør være midlertidig, må kørselshastigheden ikke overstige den hastighed, der er angivet på mærkaten på hjulet.
  • Monteringen af dette hjul kan ændre vognens sædvanlige opførsel. Undgå kraftig accelerering og nedbremsning, og nedsæt hastigheden i sving.
  • Hvis du skal bruge snekæder, bør reservehjulet monteres på bagakslen, og dæktrykket skal kontrolleres.
ADVARSEL
Hvis vognen holder parkeret ved vejkanten, skal du advare de andre trafikanter om tilstedeværelsen af din vogn ved hjælp af en advarselstrekant, eller andet udstyr som foreskrevet af lovgivningen i det pågældende land.

Reservehjul

Det udtages således:
  • Åbn bagagerummet.
  • Afhængigt af køretøjet løftes den flytbare bund og bagagerumsmåtten 1.
  • Skru den midterste montering 2 i midten af reservehjulet løs.
  • Tag reservehjulet ud (B eller C, afhængigt af køretøjet).
Bemærk: Hvis der ikke er et reservehjul eller et sæt til oppumpning af dæk, må du ikke læsse noget på bunden af bagagerummet.
Afhængigt af køretøjet er værktøjsblokken placeret under eller over reservehjulet, der er fastgjort til væggen under bagagerumstæppet.
Bemærk: Efter montering af reservehjulet anbefales det, at det punkterede hjul ikke opbevares under bagagerumstæppet. Sæt hjulet på tæppet, og kontakt din autoriserede forhandler.
ADVARSEL
Hvis vognen holder parkeret ved vejkanten, skal du advare de andre trafikanter om tilstedeværelsen af din vogn ved hjælp af en advarselstrekant, eller andet udstyr som foreskrevet af lovgivningen i det pågældende land.