Tilbage til listen

AUTOMATGEAR

  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5

Elektronisk gearvælger 1

R: bakke

N: frigear

D: Automatisk funktion

P : parkering, knap 2

Det indkoblede gear vises på instrumentpanelet.

Impulsvælger

Flyt gearvælgeren 1 et eller to hak opad eller nedad for at aktivere den ønskede position (R, N eller D) og slip derefter gearvælgeren, så den vender tilbage til den stabile position.

Den indkoblede position lyser op på instrumentpanelet.

Hvis bestemte forhold forhindrer, at der skiftes fra én position til en anden, vil den nuværende position blinke på instrumentpanelet.

Sådan vælges position P

Med vognen standset og motoren kørende eller tændingen tilsluttet, trykkes på knappen 2 for at sætte i position P.

Sådan forlades position P

Når køretøjet står stille med motoren kørende, skal du træde på bremsepedalen og flytte vælgeren 1 opad eller nedad, indtil den ønskede position opnås.

Hvis bremsepedalen ikke er helt nedtrådt, vises meddelelsen ”Træd på bremsen” på instrumentpanelet, samtidig med at kontrollampen Ó lyser.

For at sætte i frigear

Når køretøjet holder stille med motoren kørende, er det nødvendigt at træde på bremsepedalen for at indkoble positionen N, inden du bevæger gearvælgeren 1 ét hak opad eller nedad.

Kontrollér, at kontrollampen P på instrumentpanelet er aktiveret, inden du forlader køretøjet.

Risiko for bevægelse af køretøjet.

Kørsel med automatisk gearskifte

Når køretøjet holder stille med motoren kørende og bremsepedalen trykket ned, flyttes gearvælgeren 1 to hak nedad for at indkoble D-positionen.

Gearskiftet sker af sig selv i det rette øjeblik ved et passende motoromdrejningstal, da den automatiske transmission tager hensyn til køretøjets belastning, vejbanens tilstand og den valgte køremåde.

Bemærk: med motoren kørende og med en fart på mellem 0 og 8 km/t i positionen N eller R er det nødvendigt at træde på bremsepedalen for at skifte til positionen D.

Kør økonomisk

Lad altid gearvælgeren stå i position D på landevej; med speederpedalen let nedtrådt skifter gearene automatisk til et lavere motoromdrejningstal.

Acceleration og overhalinger

Træd speederpedalen hurtigt helt i bund (ud over det stramme punkt).

Det er også muligt til enhver tid at skifte ned med henblik på overhaling ved at trykke på det venstre greb.

For at sætte i bakgear

Når køretøjet holder stille, og motoren kører, skal du flytte gearvælgeren 1 to hak opad for at indkoble R-positionen.

Hvis bremsepedalen ikke er trådt ned, lyder der et bip, positionen R blinker i cirka 5 sekunder i skemaet, der vises på instrumentbrættet, og meddelelsen ”Træd på bremsen” vises i ca. 5 sekunder.

Bemærk: med motoren kørende og med en fart på mellem 0 og 8 km/t i positionen N eller D er det nødvendigt at træde på bremsepedalen for at skifte til positionen R.

Gearskiftegreb 3 og 4

(undtagen E-Tech full hybrid-version)

Afhængigt af køretøjet kan du bruge skiftegreb 3 og 4 til at skifte gear, når gearvælgeren er i position D.

3: Skift til et lavere gear (-).

4: Skift til et højere gear (+).

Skift til positionerne P, N og R kan ikke foretages ved hjælp af skiftegrebene.

Kørsel med manuel betjening

(køretøjer udstyret med skiftegreb)

Når du kører i position D, kan du skifte til manuel kørsel med skiftegrebene 3 og 4 på rattet. Afhængigt af køretøjet er der to tilgængelige tilstande for manuel kørsel:

- den ”midlertidige” manuelle tilstand kan bruges til at gennemtvinge gearskift ved kortvarigt at trykke på et af de to greb. Kørselstilstanden D og det tilkoblede gear vises på instrumentbrættet.

Bemærk: Gearkassen skifter til automatisk tilstand D, hvis det tilkoblede gear ikke længere er optimalt for køretøjets ydelse, eller hvis ingen handling blev udført på et greb i et vist tidsrum.

- Permanent manuel tilstand aktiveres ved at trykke og holde på et af grebene. Kørselstilstand M og det tilkoblede gear vises på 5-displayet på instrumentpanelet.

Bemærk: Afhængigt af køretøjet udføres tilbagevenden til automatisk tilstand ved at trykke på og holde det højre skiftegreb eller ved at bevæge impulsgrebet 1 et eller to hak nedad.

I alle tilfælde:

- for at skifte til lavere gear, trykkes på det venstre skiftegreb;

- for at skifte til højere gear, trykkes på højre skiftegreb.

Bemærk: Indikatorerne + og - er en anbefaling til føreren om at skifte til et højere eller lavere gear.

Særlige tilfælde

Under visse kørselsforhold, der f.eks. medfører beskyttelse af motoren, aktivering af det dynamiske stabilitetssystem ESC osv., kan det automatiske system skifte gear automatisk.

Endvidere kan den automatiske transmission for at undgå fejlmanøvrer nægte at udføre et gearskifte; i dette tilfælde vil angivelsen af valgt gear blinke i nogle sekunder for at advisere herom.

Særlige kørselsforhold

- Hvis vejtypen eller vejrforholdene (stejle opadgående skråninger, pludselige nedadgående skråninger, dyb sne, sand eller mudder) gør det vanskeligt at forblive i automatisk tilstand. På køretøjer, der er udstyret med skiftegreb, anbefales det at skifte til manuel tilstand ved hjælp af skiftegrebene. Herved undgås hyppige automatiske skift under kørsel på stigninger, og der opnås en motorbremsning i tilfælde af længerevarende kørsel nedad.

- For at forhindre at motoren går i stå i meget koldt vejr, skal du vente nogle øjeblikke, før du forlader position P eller N og sætte gearvælgeren i position D eller R.

Standsning og parkering

Der skiftes automatisk til position P, og hvis den elektroniske parkeringsbremse er monteret, anvendes den, når:

- motoren stoppes;

- førerens sikkerhedssele ikke er spændt, og køretøjet er standset;

og

- førerdøren åbnes, og køretøjet standses.

P vises på instrumentpanelet.

Da position P automatisk tilkobles, når motoren er stoppet, kan det i visse situationer (f.eks. ved brug af nogle typer bilvask) være nødvendigt at aktivere position N:

- Med motoren kørende trykkes på knappen P, gearvælgeren 1 flyttes et hak op eller ned, og derefter stoppes motoren.

- Med motoren slukket og tændingen slået til, flyttes gearvælgeren 1 et hak opad eller nedad.

Næste gang motoren genstartes, tilkobles position P automatisk ifølge de tidligere beskrevne tilfælde.

Positionen P må kun indkobles, når køretøjet holder stille.

Ved stop på stigninger må foden ikke være på speederen.

Risiko for overophedning af automatgearkassen.

Af sikkerhedsgrunde, sluk aldring for tændingen førend at bilen står helt stille.

Vedlligeholdelsesinterval

Se vedligeholdelsesdokumentet for dit køretøj, eller spørg en autoriseret forhandler, om den automatiske gearkasse kræver planlagt vedligeholdelse.

Hvis den ikke skal betjenes, er der ingen grund til at påfylde olie.

FUNKTIONSFEJL

- Hvis meddelelsen ”Tjek aut. gearkasse” vises på instrumentbrættet under kørsel, angiver dette en fejl.

Henvend dig snarest til et autoriseret værksted;

- Under kørsel, hvis meddelelsen ”Aut. gearkasse overophedning” eller ”afkøl gearkasse temp. Stop” vises på instrumentbrættet skal køretøjet stoppes så hurtigt som muligt, så gearkassen kan køle af, indtil meddelelsen forsvinder;

- Under kørsel, hvis meddelelsen ”gearkasse risiko for skade” vises på instrumentbrættet, er motorydelsen forsætligt nedsat for at skåne gearkassen.

Henvend dig snarest til et autoriseret værksted;

- Fejlsøgning på et køretøj med en automatisk transmission BUGSERING: starthjælp.

I tilfælde af motorfejl eller elektrisk fejl (batterifejl), der påvirker funktionen af automatgearet, skal det sikres, at køretøjet er korrekt immobiliseret.

Hvis meddelelsen ”P gearkasse fejler” vises på instrumentpanelet, er det muligvis ikke muligt at anvende parkeringsbremsen. Sørg for at sikre køretøjet med den elektroniske parkeringsbremse, og kontakt et autoriseret værksted.

I tilfælde af stød på undervognen ved manøvrering (eks. kontakt med en stander, en høj fortovskant eller andre genstande i bebyggede områder) kan du beskadige bilen (deformering af en aksel…).

For at undgå enhver risiko bør du få vognen kontrolleret på et autoriseret værksted.