Tilbage til listen

Bakkamera

  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5

Bakkamera

Handling

Når bakgear indkobles, sender kameraet 1, der er placeret på bagklappen, et billede af området bag køretøjet til multimedieskærmen 2, fulgt af en eller to profiler 3 og 4 (fast og mobil).
Dette system anvender styrelinjer til funktionen (bevægelig til banen og fast til afstanden). Når den røde zone nås, kan du ved hjælp af visningen af kofangeren parkere helt nøjagtigt.

Fast styrelinje 3

Den faste profil indeholder farveangivelserne A, B og C, der viser afstanden bag køretøjet:
  • A (rød) ved ca. 30 centimeter fra køretøjet.
  • B (gul) ved ca. 70 centimeter fra køretøjet;
  • C (grøn) ved ca. 150 centimeter fra køretøjet.
Denne profil forbliver fast, og angiver bilens retningsstabilitet, hvis hjulene er på linje med bilen.

Bevægelig styrelinje 4

Dette vises med blåt på multimedieskærmen 2. Den viser bilens retningsstabilitet iht. rattets position.

Indstillinger

Når køretøjet er i bakgear, skal du trykke på knappen "Indstillinger" på multimedieskærmen for at tilføje eller fjerne linjerne og justere kamerabilledets indstillinger (lysstyrke, kontrast osv.).
Der henvises til multimedievejledningen for flere oplysninger.
Rådet
Kontrollér, at kameraet ikke er tildækket (vejsnavs, mudder, sne, kondens e.l.).
Rådet
Skærmen viser et spejlvendt billede som i et bakspejl.
Profilerne er en repræsentation, der er projiceret på en plan overflade. Disse oplysninger skal ikke tages i betragtning, når de overlapper en lodret genstand eller en genstand på jorden.
Genstandene, der vises på instrumentbrættet, kan være deformeret.
Ved for kraftig belysning (sne, bilen i solen osv.) kan kameraets udsyn blive forstyrret.
Hvis bagagerummet er åbent eller ikke korrekt lukket, vises meddelelsen "Bagagerum åbent" på multimedieskærmen.

Funktionsfejl

Hvis systemet registrerer en funktionsfejl, vises der midlertidigt en sort skærm på multimedieskærmen 2, når der skiftes til bakgear.
Dette kan skyldes, at en fejl påvirker kameraet eller skærmen (klarhed, fast billede, forsinket kommunikation osv.).
Hvis den midlertidige visning af den sorte skærm forbliver sådan, skal du kontakte et autoriseret værksted.
ADVARSEL
Denne funktion er en ekstra hjælp. Den kan således i intet tilfælde erstatte den årvågenhed eller det ansvar, som vognens fører bør udvise.
Føreren bør altid være klar til pludseligt opstående situationer, som kan forekomme under kørslen: Hold derfor vågent øje med børn, dyr, barnevogne, cykler, sten, stolper m.v., som befinder sig i vognens blinde vinkel.

Forskel mellem den anslåede afstand og den faktiske afstand

Kørsel (fremad eller baglæns) mod en stejl opadgående skråning

De faste retningslinjer 6 viser afstandene som tættere på, end de rent faktisk er.
Genstandene på skærmen er rent faktisk længere væk på skråningen.
Hvis skærmen f.eks. viser en genstand ved D, er den faktiske afstand til genstanden ved E.

Kørsel (fremad eller baglæns) mod en stejl nedadgående skråning

De faste retningslinjer 6 viser afstandene som længere væk, end de rent faktisk er.
Derfor er genstandene vist på skærmen faktisk tættere på skråningen.
Hvis skærmen f.eks. viser en genstand ved G, er den faktiske afstand til genstanden ved F.

Kørsel (fremad eller baglæns) mod en fremspringende genstand

Position H virker længere væk end position J på skærmen. Men position H er ved den samme afstand som position K.
Kørselsretningen, som er angivet af de faste og de bevægelige retningslinjer, tager ikke højde for genstandens højde. Så der er risiko for, at køretøjet kan kollidere med genstanden, når der bakkes mod positionen K.