Tilbage til listen

ALARM FOR TAB AF DÆKTRYK

  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5

Hvis køretøjet er udstyret med dette system, får føreren besked om tab af dæktryk i et eller flere dæk.

Funktionsprincip

Systemet registrerer tab af tryk i et af dækkene ved at måle hjulenes hastighed under kørslen.

Kontrollampen  1 lyser for at advisere føreren i tilfælde af utilstrækkeligt dæktryk (fladt dæk, punkteret dæk...).

Funktionsbetingelser

Systemet skal nulstilles med et dæktryk lig det på mærket angivne dæktryk, ellers vil det ikke give en pålidelig varsling i tilfælde af et betydeligt tab af dæktryk. Der henvises til afsnittet ”Dæktryk” i kapitel 4.

I følgende situationer er der risiko for, at systemet griber ind for sent eller ikke fungerer korrekt:

- Systemet er ikke nulstillet efter genoppumpning eller enhver vedligeholdelse på hjulene;

- Systemet er ikke nulstillet korrekt: andet dæktryk end det anbefalede;

- Betydelig ændring af belastningen eller fordelingen af lasten i hver side af vognen;

- Sportslig kørsel med kraftig acceleration;

- Kørsel på tilsneet eller glat kørebane;

- kørsel med snekæder;

- Montering af kun ét nyt dæk;

- Brug af dæk, der ikke stemmer overens med forhandlernetværket.

-...

Dette system udgør en hjælpefunktion under kørslen.

Funktionen kan ikke erstatte føreren. Den kan således i intet tilfælde erstatte den årvågenhed eller det ansvar, som vognens fører bør udvise.

Dæktrykket, også på reservehjulet, bør kontrolleres en gang om måneden.

Nulstilling af referenceværdien for dæktryk

Den skal udføres:

- efter hver genoppumpning eller genjustering af dæktryk;

- når referencedæktrykket for dækkene skal ændres for at blive tilpasset til brugsbetingelserne (tom, med last, kørsel på motorvej m.v.),

- efter hjulskift;

- efter brug af sættet til oppumpning af dæk;

- efter krydsskiftning af hjulene (dette frarådes dog).

Den skal altid udføres efter kontrol af dæktrykket på alle fire dæk i kold tilstand.

Dæktrykkene skal svare til køretøjets øjeblikkelige anvendelse (tom, med last, kørsel på motorvej m.v.).

Fremgangsmåde for nulstilling

Tilslut tændingen

- udfør korte tryk på en af knapperne 3 eller 4 for at vælge funktionen ”TYRE PRESSURE : SET TPW” på displayet 2;

- Tryk længe (cirka 3 sekunder) på en af knapperne 3 eller 4 for at igangsætte nulstillingen. Visning af meddelelsen ”SET TPW LAUNCHED” i cirka fem sekunder angiver, at anmodningen om nulstilling af referencetrykværdien er taget i betragtning.

Nulstillingen udføres efter nogle få minutters kørsel.

visning

Displayet 2 på instrumentbrættet oplyser om eventuelle oppumpningsfejl (fladt dæk, punkteret dæk...).

”INFLATE TIRES AND SET TPW”

Kontrollampen lyser fulgt af meddelelsen ”INFLATE TIRES AND SET TPW”. De angiver, at mindst et hjul har for lavt dæktryk eller er punkteret.

I tilfælde af for lavt dæktryk genoppumpes det pågældende dæk.

I tilfælde af punktering: Udskift dækket, eller henvend dig til et autoriseret værksted.

Kontrollér og juster igen de fire dæks tryk ved kold motor, og start nulstillingen af referenceværdien for dæktryk. Kontrollampen slukker efter at have startet nulstilling af referenceværdien for dæktryk.

”RECALIBRATE SET TPW”

Kontrollampen blinker i flere sekunder og lyser derefter konstant efterfulgt af meddelelsen ”RECALIBRATE SET TPW”.

De angiver, at anmodningen om nulstilling af referencetrykværdien skal genstartes.

”TPW NOT AVAILABLE”

Kontrollampen blinker i flere sekunder og lyser derefter konstant efterfulgt af meddelelsen ”TPW NOT AVAILABLE”.

De angiver, at køretøjet er udstyret med et reservehjul af en anden størrelse end de fire andre hjul, og at det er monteret på vognen.

”CHECK TPW”

Kontrollampen blinker i flere sekunder og lyser derefter konstant efterfulgt af meddelelsen ”CHECK TPW”.

Denne meddelelse ledsages af kontrollampen ©.

De angiver en fejl i systemet, kontakt et autoriseret værksted.

Genjustering af dæktryk

Trykkene skal justeres, når hjulene er kolde (der henvises til etiketten på kanten af førerdøren).

Hvis trykket ikke kan måles på kolde dæk, skal det foreskrevne dæktryk være 0,2 til 0,3 bar (3 PSI) højere.

Luk aldrig luft ud af et varmt dæk.

Efter hver genoppumpning eller genjustering af dæktryk: Start nulstilling af referencetrykværdien.

Udskiftning af hjul/dæk

Anvend kun udstyr, der stemmer overens med forhandlernetværket, ellers er der risiko for, at systemet griber ind for sent eller ikke fungerer korrekt. Der henvises til afsnittet ”Dæk” i kapitel 5.

Efter hver udskiftning af hjul/dæk genjusteres dæktrykket, og nulstilling af referenceværdien for dæktryk startes.

Reservehjul

Når vognen er udstyret hermed, og den er monteret på vognen: Juster dæktryk, og start nulstilling af referenceværdien for dæktryk.

Aerosol til reparation af dæk og sæt til oppumpning af dæk

Anvend kun udstyr, der stemmer overens med forhandlernetværket, ellers er der risiko for, at systemet griber ind for sent eller ikke fungerer korrekt. Se afsnittet ”Sæt til oppustning af dæk” i kapitel 5.

Efter brug af sættet til oppumpning af dæk: Juster dæktrykket, og start nulstilling af referenceværdien for dæktryk.

Et pludseligt tab af tryk i et dæk (punktering af dæk m.v.) kan ikke registreres af systemet.