Tilbage til listen

PARKERINGSSENSORER

  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5

Funktionsprincip

Ultralydssensorerne, som er monteret i kofangeren på køretøjet, ”måler” distancen mellem køretøjet og en forhindring.

Denne måling omsættes til lydsignaler, hvis frekvens øges, når køretøjet nærmer sig forhindringen, og som ændres til en konstant lyd, når forhindringen befinder sig ca. 20 til 30 cm fra køretøjet.

Systemet registrerer forhindringer foran, bagved og på siderne af køretøjet.

Systemet med parkeringssensorer aktiveres kun, når vognen kører med en hastighed, der er lavere end cirka 10 km/t.

Parkeringshjælpesystemet tager ikke højde for anhængere, lastbærende systemer o.l.

Specifikationer

Sørg for, at ultralydssensorerne angivet med pile 1 ikke tildækkede (snavs, mudder, sne osv.).

Denne funktion er en supplerende hjælp, som ved hjælp af lydsignaler angiver afstanden mellem vognen og en forhindring, når vognen manøvreres.

Funktionen kan i intet tilfælde erstatte den årvågenhed eller det ansvar, som vognens fører bør udvise under manøvrer.

Føreren skal altid være klar til pludseligt opstående situationer, som kan forekomme under kørslen: Hold derfor vågent øje med børn, dyr, barnevogne, cykler, sten, stolper m.v., som befinder sig i vognens blinde vinkel.

Bemærk: Displayet 2 gør det muligt at se bilens omgivelser med supplerende lydsignaler.

Det er nødvendigt at køre nogle meter frem, før registrering på siderne bliver aktiveret.

Når alle områder har en grå baggrund, er hele området omkring køretøjet overvåget:

- A : analyse af området omkring køretøjet er i gang;

- B : analyse af området omkring køretøjet udført

Funktionsprincip

De fleste genstande, der umiddelbart befinder sig foran, bagved eller ved siderne af køretøjet er registreret.

Afhængigt af distancen til forhindringen bliver signalfrekvensen forøget, jo tættere køretøjet kommer på, og signalet lyder uafbrudt ved en afstand på 20 cm på siderne og 30 cm foran eller bagved køretøjet. De grønne, orange og røde områder vises på displayet C.

Registrering af forhindringer på siden

Afhængigt af hjulenes retning bestemmer systemet køretøjets kørselsretning og informerer dig om risiko for sammenstød med en forhindring 3, der befinder sig på siden af køretøjet.

Når der registreres en forhindring på siden af køretøjet:

- Hvis der er risiko for sammenstød, øges lydsignalerne, jo tættere køretøjet kommer på forhindringen, indtil de når en konstant lyd. De grønne, orange og røde områder vises på displayet D;

- Hvis der ikke er risiko for sammenstød, lyder der intet signal, når køretøjet nærmer sig forhindringen. De grønne, orange og røde områder er skraverede på displayet D.

Bemærk: Hvis kørselsretningen ændres under en manøvre, bliver signalet for risiko for sammenstød forsinket.

I tilfælde af stød på vognens underramme ved manøvrering (eks. kontakt med en stander, en høj fortovskant eller andre genstande i bebyggede områder) kan du beskadige bilen (eks. deformering af en aksel).

For at undgå enhver risiko bør du få vognen kontrolleret på et autoriseret værksted.

Indstilling

Du kan indstille visse parametre på multifunktionsskærmen 4. Se multimedieudstyrets vejledning for yderligere oplysninger.

Vælg ”Køretøj”, ”PARKERINGSASS.”, ”Registrering af forhindringer”.

Lydstyrke for parkeringsafstandskontrol

Indstil lydstyrken for parkeringsafstandskontrol ved at trykke på + eller -.

Systemlyd

Giver mulighed for at vælge mellem 3 systemlyde.

Deaktivering af systemlyd

Aktivér eller deaktiver lyden for parkeringsafstandskontrol.

Bemærk: Hvis du deaktiverer lyden, vil der ikke være lydsignaler, når du nærmer dig en forhindring.

Deaktivering af systemet

Aktivér eller deaktivér parkeringsafstandskontrol.

Når køretøjet kører med en hastighed, der er lavere end cirka 10 km/t, kan visse støjkilder (motorcykler, lastbiler, trykluftbor osv.) udløse lydsignaler for parkeringsafstandskontrol.

Automatisk deaktivering af parkeringsafstandskontrol

Systemet deaktiveres:

- når vognens hastighed overstiger cirka 10 km/t;

- Afhængigt af bilen, når bilen har været stoppet i mere end cirka fem sekunder, og der registreres en forhindring (f.eks. i tilfælde af kø…) ;

- når du er i frigear eller i position N eller P med automatgear.

Funktionsfejl

Når systemet registrerer en funktionsfejl, kommer der et lydsignal i cirka 3 sekunder hver gang der skiftes til bakgear, sammen med meddelelsen ”Tjek parkeringssensor” på instrumentbrættet. Ret henvendelse til et autoriseret værksted.

PARKERINGSAFSTANDSKONTROL TIL FORENDEN, BAGENDEN OG SIDEN