PUNKTERING, RESERVEHJUL
I tilfælde af punktering
Afhængigt af modellen har du et reservehjul eller et oppumpningssæt (der henvises til de næste sider).
Særlig funktion
Overvågningssystemet for dæktrykket omfatter ikke kontrol af reservehjulet; det hjul, som erstattes af reservehjulet, vil blive slettet på displayet på instrumentbrættet.
Se afsnittet ”overvågningssystem for dæktryk” i kapitel 2.
Hvis reservehjulet ikke har været anvendt i adskillige år, så husk at anmode værkstedet om at kontrollere, at det stadig er i god stand, og at det kan anvendes uden risiko.
Modeller udstyret med et reservehjul af mindre diameter end de fire andre hjul:
- Sæt aldrig mere end ét reservehjul på den samme vogn.
- Det punkterede hjul, der var større end reservehjulet, medfører at vognens frihøjde bliver mindre.
- Udskift hurtigst muligt reservehjulet med et hjul af samme dimension som det originale.
- Under brugen, som kun bør være midlertidig, må kørselshastigheden ikke overstige den hastighed, der er angivet på mærkaten på hjulet.
- Montering af dette hjul kan ændre vognens sædvanlige opførsel. Undgå kraftig acceleration og nedbremsning, og nedsæt hastigheden i sving.
- Hvis du skal bruge snekæder, bør reservehjulet monteres på bagakslen, og dæktrykket kontrolleres.
Reservehjul A
For at få adgang hertil:
- Åbn bagklappen;
- afhængigt af køretøjet løftes den flytbare bund;
- Løft måtten i bagagerummet.
- Udtag værktøjsboksen ved at løfte i håndtagene.
- Afskru den midterste holder.
- Tag reservehjulet ud.
Bemærk: Opbevar det punkterede hjul i den opbevaringstaske, der er leveret med værktøjsboksen, og placer den i bagagerummet.
Hvis vognen holder parkeret ved vejkanten, skal du advare de andre trafikanter om tilstedeværelsen af din vogn ved hjælp af en advarselstrekant, eller andet udstyr som foreskrevet af lovgivningen i det pågældende land.