Tilbage til listen

RUTEVEJLEDNING

  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5

Rutebilleder

Når du nærmer dig en vejændring (på de vigtigste vejforbindelser), kan systemet skifte til ”Vis vejbanebillede” mode: Et 3D-billede giver et nærbillede af vejkrydset med en retningspil samt trafikskilte.

For at deaktivere vejbanebilleder henvises der til afsnittet ”Avancerede indstillinger” i kapitlet ”Navigationsindstillinger”.

Skærme til rutevejledning

Kort med vejkryds

Under rutevejledning, før hver retningsændring, zoomer systemet gradvist ind på vejkrydset.

For at deaktivere automatisk zoom henvises der til afsnittet ”Avanceret” i kapitlet ”Navigationsindstillinger”.

Stemmevejledning

Under rutevejledning giver systemet dig før hver retningsændring stemmevejledninger.

For at deaktivere eller genaktivere stemmevejledningen, henvises der til kapitlet ”Navigationsindstillinger”.

Forholdsregler angående navigation

Brug af navigationssystemet erstatter på ingen måde førerens ansvar eller årvågenhed under kørsel.

Ruteoplysninger

Med denne funktion kan du se din rute før rutevejledning. Tryk på knappen ”+" og derefter på "Ruteoplysninger” efter at have indtastet en destination.

Du har følgende valgmuligheder:

- ”Vis instruktioner”.

- ”Vis rutekort”.

- ”Vis rutedemo”.

- ”Ruteoversigt”.

- ”Vis destination”.

- ”Vis trafik på ruten”.

Vis instruktioner

Med denne funktion kan du se køreplanen.

Der vises flere detaljer om ruten:

- pil for retningsændring;

- vejtyper;

- vejnavne;

- Kilometer før forgreningspunkt.

Vis rutekort

Med denne funktion kan du se rutekortet.

Vis rutedemo

Med denne funktion kan du se en demonstration af ruten.

Ruteoversigt

Med denne funktion kan du vende tilbage til foregående skærm. Oplysningerne om rutens tid, kilometre og type (”IQ Routes™” aktiveret/deaktiveret) vises.

Bemærk: For at komme direkte til denne side fra navigationskortet, trykkes på din rutes informationsblok.

Vis destination

Med denne funktion kan du få vist retningsændringerne som et billede.

Vis trafik på ruten

Med denne funktion kan du se alle trafikuheld på din rute.

Skift rute

For at ændre ruten skal du fra menuen ”Navigation” vælge ”Skift rute” og derefter en af de foreslåede valgmuligheder.

Systemet beregner ruten, inklusive omvejen.

Bemærk: du kan føje flere etaper til din rute.

”Beregn alternativ”

Vælg denne menu, så dit system stopper den igangværende rutevejledning.

For at genoptage rutevejledningen vælges ”Kør til...” og derefter ”Nylige destinationer”.

”Annuller rute”

Vælg denne menu, så dit system stopper den igangværende rutevejledning.

For at genoptage rutevejledningen vælges ”Kør til...” og derefter ”Nylige destinationer”.

”Rejs via”

Vælg denne menu til at ændre din rute, så den passer til et specifikt sted, hvis du f.eks. skal samle en person op på vejen. Du kan vælge stedet, du vil køre gennem, på samme måde som du vælger en destination.

Du har de samme valgmuligheder: ”Positioner”, ”Gemte positioner”, ”Interessepunkt” og ”Punkt på kort”.

Dit system beregner en ny rute, som går gennem det sted, du har valgt, før du når din destination.

Forholdsregler angående navigation

Brug af navigationssystemet erstatter på ingen måde førerens ansvar eller årvågenhed under kørsel.

”Undgå vejspærring”

Vælg denne menu, hvis der er en vejspærring eller kø foran dig, som ikke er oplyst med ”Trafikoplysninger”.

Du skal derefter vælge den ruteafstand, du ønsker at undgå.

Vælg blandt disse muligheder: ”100 meter”, ”500 meter”, ”2000 meter”, ”5000 meter”.

Dit system genberegner ruten, så du undgår den del af ruten på den valgte afstand.

”Undgå del af rute”

Vælg denne menu for at undgå en del af ruten. Brug denne valgmulighed, hvis du ser, at din rute omfatter en vej eller et vejkryds, som du ønsker at undgå. Vælg derefter den vej, du vil undgå, fra listen over veje på din rute.

”Minimer forsinkelser”

Vælg denne menu, hvis dit system skal beregne ruten på baggrund af de seneste trafikoplysninger.