Tilbage til listen

STOP AND START-FUNKTION

  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5

Med dette system kan man mindske brændstofforbruget og udstødningsgassen.

Systemet aktiveres automatisk, når bilen startes.

Under kørsel stopper systemet motoren (på standby), når bilen standses (kø, stop ved lyskryds...).

Systemets funktion

Motoren sættes på standby når:

- bilen har kørt siden sidste stop;

- gearkassen er i frigear (dødpunkt);

- koblingspedalen er sluppet;

og

- køretøjets hastighed er lavere end cirka 3 km/t.

Kontrollampen på instrumentbrættet informerer dig om motorens standbytilstand.

Bilens udstyr forbliver funktionelt, mens motoren er stoppet.

Motoren genstartes, når der trykkes på koblingspedalen og der sættes i gear.

Særlige anmærkninger til automatisk genstart af motoren

I visse tilfælde kan motoren genstartes uden indgreb for at garantere din sikkerhed og komfort.

Lad ikke dit køretøj rulle, når motoren er i tomgang (kontrollampen vises på instrumentbrættet).

Hvis du forlader køretøjet, vil et lydsignal og meddelelsen ”IGNITION OFF” minde dig om, at motoren er på standby og ikke stoppet.

Det sker særligt, når:

- den udendørs temperatur er for lav eller for høj (under ca. 0 °C eller over ca. 35 °C);

- Funktionen ”se klart” aktiveres (der henvises til afsnittet ”Aircondition” i kapitel 3).

- batteriet ikke er tilstrækkeligt opladet;

- vognen kører med mere end 5 km/t (kørsel ned ad bakke osv.);

- der forkommer gentagne tryk på bremsepedalen eller behov for bremsesystemet;

- genstart af motoren kan afbrydes, hvis koblingspedalen slippes for hurtigt, mens gearet er i indgreb;

-...

Inden køretøjet forlades, skal motoren stoppes uden at sættes på standby (se afsnittet Start, stop af motoren i kapitel 2).

Særlige funktioner i køretøjer med fjernbetjening

Nogle af disse forhold forhindrer automatisk genstart af motoren ved åbning af:

- en af dørene på vogne med nøgle;

- af døren i passagersiden på vogne med RENAULT-kort.

Betingelser for manglende standby af motor

Afhængigt af køretøjet, tillader visse forhold ikke systemet at sætte motoren på standby. Det gælder især:

- bakgearet er i indgreb;

- motorhjelmen er ikke låst;

- i vogne med RENAULT-kort er døren i førersiden ikke lukket;

- i vogne med RENAULT-kort er førerselen ikke spændt;

- den udendørs temperatur er for lav eller for høj (under ca. 0 °C eller over ca. 35 °C);

- batteriet ikke er tilstrækkeligt opladet;

- forskellen mellem bilens indvendige temperatur og den foreskrevne temperatur for det automatiske klimaanlæg er for stor;

- funktionen ”se klart” aktiveres (der henvises til afsnittet ”Aircondition” i kapitel 3);

- kølevæskens temperatur er for lav;

- den automatiske rengøring af partikelfilteret er i gang;

- funktionen ”hurtig fartnedsættelse” er aktiveret (se oplysningerne om ”Hurtig fartnedsættelse” i kapitel 2);

-...

Kontrollampen lyser på instrumentbrættet og oplyser dig om, at motoren ikke kan sættes i standbytilstand.

Særlige tilfælde

- I vogne med RENAULT-kort, hvor systemet er tændt og motoren er på standby (kø, stop ved lyskryds...), afbrydes tændingen, hvis føreren rejser sig fra sædet eller tager sikkerhedsselen af og åbner førerdøren. Tryk på startknappen for at genstarte og genaktivere systemet Stop and Start (der henvises til afsnittet Start, stop af motor i kapitel 2).

- Hvis motoren går ud, og systemet er tændt, skal koblingspedalen trykkes helt i bund for at genstarte.

Når der fyldes brændstof på bilen, skal motoren være slukket (og ikke på standby): Stands altid motoren (der henvises til afsnittet ”Start, stop af motor” i kapitel 2).

Deaktivering, aktivering af funktionen

Tryk på kontakten 1 for at deaktivere funktionen. Meddelelsen ”STOP AND START DEACTIVATED” vises på instrumentbrættet, og den integrerede kontrollampe 2 i kontakten tændes.

Tryk igen for at genaktivere systemet. Meddelelsen ”STOP AND START ACTIVATED” vises på instrumentbrættet, og den integrerede kontrollampe 2 i kontakten 1 slukkes.

Systemet genaktiveres automatisk hver gang bilen startes tilsigtet (se i afsnittet ”Start, stop af motoren” i kapitel 2).

Bemærk: Med motoren på standby vil et tryk på kontakten 1 automatisk genstarte motoren.

Funktionsfejl

Når meddelelsen ”CHECK STOP AND START” vises på instrumentbrættet, og den integrerede kontrollampe 2 i kontakten 1 tændes, er systemet deaktiveret.

Søg råd på et autoriseret værksted.

Inden køretøjet forlades, skal motoren stoppes uden at sættes på standby (se afsnittet Start, stop af motoren i kapitel 2).

I tilfælde af nødstop kan motoren startes igen ved at trykke på koblingspedalen, hvis funktionen Stop and Start er aktiveret.