Tilbage til listen

AUTOMATGEAR

  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5

Gearvælger 1

P : parkering

R : bakkørsel

N : neutral (frigear)

D : automatisk modus

M : Manuel modus

3 : Visningsområde for funktion eller information angående det valgte gear i manuel funktion

Bemærk: Tryk på knappen 2 for at gå fra position D eller N til R eller P.

Igangsætning

Med gearvælgeren 1 i positionen P startes motoren.

For at skifte fra denne position skal du træde på bremsepedalen (kontrollampen c tændes på displayet 4), før der trykkes på oplåsningsknappen 2.

Med foden på bremsepedalen (kontrollampen c på displayet 4 slukkes), forlades position P.

Valg af position D eller R må kun foretages, med bilen standset, foden på bremsen og speederen sluppet.

Normal kørsel

Sæt gearvælgeren i position D. Under de fleste kørselsforhold er det herefter ikke nødvendigt at røre gearvælgeren. Gearskiftet sker af sig selv, i det rette øjeblik ved et passende motoromdrejningstal, idet "den automatiske transmission" tager hensyn til vognens belastning, vejbanens tilstand, og den valgte køremåde.

Kør økonomisk

Lad altid gearvælgeren stå i position D på landevej; med speederpedalen let nedtrykket skifter gearene automatisk til et lavere gear.

Acceleration og overhalinger

Træd speederpedalen hurtigt helt i bund (ud over det stramme punkt).

Herved opnås et skift til det mest optimale gear, afhængig af motorens øjeblikkelige ydelse.

Kørsel med manuel betjening

Med gearvælgeren i position D bevæges den mod venstre. Ved gentagne tryk på gearvælgeren kan man gå over til manuelt gearskifte:

- for at skifte til lavere gear, trykkes gearvælgeren let bagud.

- for at skifte til højere gear trykkes gearvælgeren fremefter.

Det gear, der er i indgreb, vises på instrumentbrættet.

Særlige tilfælde

Under visse kørselsforhold (f.eks. beskyttelse af motoren, aktivering af det dynamiske stabilitetssystem: ESCkan ”automatik” selv vælge gear.

Endvidere kan den automatiske transmission for at undgå fejlmanøvrer nægte at udføre et gearskifte; i dette tilfælde vil angivelsen af valgt gear blinke i nogle sekunder for at advisere herom.

Særlige kørselsforhold

- Såfremt vejens stigninger og sving ikke gør det muligt at køre med automatisk skift (ved f.eks. bjergkørsel), tilrådes det at anvende manuel betjening.

Herved undgås hyppige automatiske skift under kørsel på stigninger, og der opnås en motorbremsning i tilfælde af længerevarende kørsel nedad.

- I meget koldt vejr bør gearvælgeren først bringes fra position P eller N til position D eller R efter ca. et minuts forløb for at forhindre, at motoren går i stå.

Under meget kolde forhold kan systemet spærre for gearskifte i manuel måde, i den tid det tager gearkassen at opnå den rette temperatur.

Standsning - Parkering

Når vognen er standset holdes foden på bremsepedalen, og gearvælgeren bringes i position P: gearkassen står da i frigear, og hjulene blokeres mekanisk gennem transmissionen.

Træk håndbremsen an.

Vedlligeholdelsesinterval

Se vedligeholdelsesdokumentet for dit køretøj, eller spørg en autoriseret forhandler, om den automatiske gearkasse kræver planlagt vedligeholdelse.

Hvis den ikke skal betjenes, er der ingen grund til at påfylde olie.

I tilfælde af stød på undervognen ved manøvrering (eks. kontakt med en stander, en høj fortovskant eller andre genstande i bebyggede områder) kan du beskadige bilen (deformering af en aksel…).

For at undgå enhver risiko bør du få vognen kontrolleret på et autoriseret værksted.

Funktionsfejl

Når tre vandrette bjælker tændes på displayet 3 sammen med kontrollampen © eller ®, er dette tegn på en fejl i gearkassen. Henvend dig snarest til et autoriseret værksted.

Kontrollampen ® giver dig, for din egen sikkerhed, besked om at stoppe straks, så snart trafikken tillader det.

Starthjælp til et køretøj med automatgear

Se afsnittet ”Bugsering” i kapitel 5.

Ved igangsætning i tilfælde, hvor gearstangen er blokeret på P, er det muligt at frigøre gearstangen manuelt ved at træde på bremsepedalen og oplåsningsknappen 2.

For at gøre dette skal du frigøre gearstangens sokkelbeskyttelse 5 ved at starte med den side, der sidder under knapperne til klimaanlægget. Løft herefter knappen 6, og tryk samtidig på oplåsningsknappen 2 på gearstangen.

Af sikkerhedsgrunde, sluk aldring for tændingen førend at bilen står helt stille.