START, STANDSNING AF MOTOREN: køretøj med RENAULT -kort

  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5

Betingelser for start af motoren

RENAULT-kortet skal være i aktiveringsområdet 1.

Sådan starter du:

- I køretøjer med automatgear skal gearstangen placeres i position P, derefter træder du på bremsepedalen og trykker på knappen 2;

- I køretøjer med manuelt gear skal du trykke på bremsepedalen eller koblingen og derefter på knappen 2. Hvis et gear er i indgreb, skal koblingspedalen være trykket ned for at muliggøre start.

Specifikationer

- Hvis en af betingelserne for start ikke er opfyldt, vises meddelelsen ”bremsepedalen + START”, ”Betjen koblings-pedal + START” eller ”Vælg position P” på instrumentbrættet;

- I visse tilfælde vil det være nødvendigt at dreje på rattet og samtidig trykke på startknappen 2 for at hjælpe med oplåsning af ratstammen, i så tilfælde vises meddelelsen ”Drej rattet+ START” for at minde dig om det.

”Håndfri” start med bagagerummet åbent

I dette tilfælde må RENAULT-kortet ikke befinde sig i bagagerummet for at undgå enhver risiko for tab.

Førerens ansvar under parkering eller standsning af bilen

Efterlad aldrig dit køretøj med et barn, en umyndig voksen eller et dyr i, selv ikke for en kort periode.

Disse kan udsætte sig selv eller andre for fare ved at starte motoren, aktivere udstyr som f.eks. rudeoptræk eller låse dørene.

Vær også opmærksom på, at temperaturen i kabinen stiger meget hurtigt i varmt og/eller solrigt vejr.

RISIKO FOR DØDSFALD ELLER ALVORLIGE KVÆSTELSER.

Funktioner for udstyr

(Med tændingen tilsluttet)

Når du stiger ind i vognen, har du automatisk rådighed over mange funktioner (radio, navigation, viskere...).

For at kunne anvende de andre funktioner skal RENAULT-kortet være i kabinen, hvorefter du trykker på knappen 2 uden at træde på pedalerne.

Funktionsfejl

I visse tilfælde vil RENAULT kortet med ”håndfri betjeningstilstand” ikke fungere:

- RENAULT-kortets batteri er opbrugt …

- i nærheden af et apparat, der fungerer på samme frekvens (skærm, mobiltelefon, videospil…) ;

- vognen befinder sig i et område med kraftig elektromagnetisk stråling.

Denne meddelelse ”Placer kort nær START og tryk” eller afhængigt af køretøjet ”Placer kort nær symbol + START” vises på instrumentbrættet.

Træd på bremsen eller koblingen, og placer derefter RENAULT 3-kortet (logosiden) i ca. 2 sekunder i kontakt med

- startknappen 2 i venstrestyrede køretøjer;

eller

- symbolet 4 i højrestyrede køretøjer.

Tryk på knappen 2 for at starte køretøjet. Meddelelsen slukkes.

Betingelser for standsning af motoren

Vognen skal være standset, gearstangen sat i N eller P for vogne med automatgear.

Med kortet RENAULT i køretøjet trykkes på knappen 2: motoren standser. Ratstammen låses ved åbning af førerens dør, eller ved låsning af vognen.

Hvis RENAULT-kortet ikke længere er i kabinen, når du vil stoppe motoren, vises meddelelsen ”Intet nøglekort Tryk og hold” på instrumentbrættet: Tryk mere end to sekunder på knappen 2. Hvis kortet ikke længere er i kabinen, skal du sikre dig, at du kan få det tilbage, inden du foretager et langt tryk, idet du ikke kan genstarte uden RENAULT -kortet.

Med standset motor vil det tilbehør (radio osv.), som blev anvendt, indtil motoren blev standset, fortsat fungere i cirka 10 minutter.

Når venstre fordør åbnes, vil dette udstyr ophøre med at fungere.

Sluk aldrig for tændingen, før vognen er helt stoppet. Når motoren er standset, vil hydraulisk bremsefunktion, servostyring osv. samt passivt sikkerhedsudstyr, som airbags og seleforstrammere, ikke længere fungere.

Hvis du forlader vognen med RENAULT SmartCard’et på dig, skal du sikre dig, at motoren er standset.

Førerens ansvar under parkering eller standsning af bilen

Efterlad aldrig dit køretøj med et barn, en umyndig voksen eller et dyr i, selv ikke for en kort periode.

Disse kan udsætte sig selv eller andre for fare ved at starte motoren, aktivere udstyr som f.eks. rudeoptræk eller låse dørene.

Vær også opmærksom på, at temperaturen i kabinen stiger meget hurtigt i varmt og/eller solrigt vejr.

RISIKO FOR DØDSFALD ELLER ALVORLIGE KVÆSTELSER.