Tilbage til listen

SÆT TIL OPPUMPNING AF DÆK

  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5

SÆT TIL OPPUMPNING AF DÆK

ADVARSEL
Sættet reparerer dæk, som er beskadiget på slidbanen A af genstande, der er mindre end 6 millimeter. Det reparerer ikke alle typer punkteringer såsom snit på mere end 6 millimeter eller snit i siderne på dækket B osv.
Kontroller også, at fælgen er i god stand.
Fjern ikke fremmedlegemet, som er årsag til punkteringen, hvis det stadig er i dækket.
ADVARSEL
Brug ikke oppumpningssættet, hvis dækket er ødelagt, som følge af, at der er kørt med punkteret dæk.
Kontroller derfor omhyggeligt dækkets sider før enhver indgriben.
Kørsel med dæk med for lidt luft, eller fladt dæk (eller punkteret) kan også nedsætte sikkerheden, og vise sig at være umuligt at reparere bagefter.
Denne reparation er kun midlertidig.
Et dæk, der har været udsat for en punktering, skal altid så hurtigt som muligt undersøges nøje, (og om muligt repareres) på et specialværksted.
Ved udskiftningen af et dæk, der er repareret med dette sæt, skal du oplyse specialværkstedet herom.
Under kørslen kan der mærkes en vibration, der skyldes tilstedeværelsen af produktet i dækket.
ADVARSEL
Sættet er udelukkende godkendt til at oppumpe de dæk, som sidder på den vogn, hvortil dette sæt hører.
Det må under ingen omstændigheder benyttes til at oppumpe dæk fra et andet køretøj, eller en hvilket som helst anden oppustelig genstand (bøje, båd, el. lign.).
Undgå sprøjt på huden ved håndtering af flasken med reparationsproduktet. Hvis der alligevel slipper dråber ud, skylles med rigeligt vand.
Opbevar dette sæt uden for børns rækkevidde.
Smid ikke den tomme flaske i naturen. Aflever den på et af bilmærkets værksteder eller på en genbrugsplads.
Flasken har en begrænset levetid, som er angivet på etiketten. Kontroller udløbsdatoen.
Tag ind på et af bilmærkets værksteder for at erstatte oppumpningsslangen og flasken med reparationsproduktet.
Afhængigt af køretøjet skal du i tilfælde af punktering benytte sættet, der ligger under det mobile gulv i bagagerummet.
Køretøj udstyret med en alarm for tab af dæktryk
I tilfælde af lavt dæktryk (punktering, for lidt luft i dækket osv.) vises kontrollampen på instrumentbrættet ALARM FOR TAB AF DÆKTRYK.
Med motoren i gang og parkeringsbremsen aktiveret:
  • afbryd tilbehør, der er sluttet til køretøjets strømudtag.
  • på køretøjer, der er udstyret med en tilkoblingsanordning, skal tilkoblingsanordningens stikkontakt om nødvendigt frakobles;
  • Se oplysningerne om pumpesættets kompressor, der er placeret i køretøjets bagagerum, og følg instruktionerne.
  • Pump dækket op til det anbefalede tryk DÆKTRYK.
  • Efter maks. 15 minutter stoppes oppumpningen, og trykket aflæses (på manometeret 1).
Bemærk: Mens beholderen bliver tømt (ca. 30 sekunder), angiver manometeret 1 et kort øjeblik et tryk på op til 6 bar, hvorefter trykket falder;
  • tilpas trykket.
Hvis det anbefalede tryk på 1,8 bar ikke opnås efter 15 minutter, er reparation ikke mulig. Køretøjet må ikke køres. Henvend dig til et autoriseret værksted for dit bilmærke.
ADVARSEL
Før sættet anvendes, skal du parkere køretøjet i tilstrækkelig afstand fra den omgivende trafik, tænde havariblinket og trække parkeringsbremsen, bede passagerne stige ud og holde sig på afstand af trafikken.
ADVARSEL
Hvis køretøjet holder parkeret ved vejkanten, skal du advare de andre trafikanter om tilstedeværelsen af dit køretøj ved hjælp af en advarselstrekant eller andet udstyr som foreskrevet af lovgivningen i det pågældende land.
Når dækket er korrekt oppumpet, fjernes udstyret: Skru langsomt oppumpningsmundstykket af flasken 2 for at undgå sprøjt, og opbevar derefter flasken i plastemballage for at forhindre, at produktet løber ud.
  • Mærkatet med kørselsforholdsregler (der sidder under flasken) klæbes på instrumentbrættet, således at det er synligt for føreren.
  • Pak sættet sammen, og læg det væk.
  • Ved afslutningen af ​​denne indledende oppumpning vil der stadig sive luft ud af dækket. Du skal køre en kort tur for at forsegle hullet.
  • Start straks, og kør mellem 20 og 60 km/t for at fordele produktet jævnt i dækket. Stands efter 3 kilometers kørsel for at kontrollere dæktrykket.
  • Hvis trykket er højere end 1,3 bar, men lavere end den anbefalede værdi (se etiketten på venstre fordørs kant), justeres det. Hvis ikke, kontaktes en autoriseret forhandler: Reparation er ikke mulig.

Forsigtighedsregler ved brug af sættet

Sættet må ikke fungere i mere end 15 minutter uden afbrydelse.
Flasken skal udskiftes efter første brug, selvom den stadig indeholder væske.
ADVARSEL
i tilfælde af en kraftig opbremsning kan løse genstande blive kastet ind under pedalerne, som i så fald ikke vil kunne betjenes korrekt.
ADVARSEL
Bemærk, en manglende eller utilstrækkeligt påskruet ventilhætte kan få dækkene til at lække og miste dæktryk.
Sørg altid for at bruge ventilhætter, der er identiske med de originale, og at skrue dem ordentligt på.
ADVARSEL
Efter en reparation ved hjælp af sættet, må du ikke køre mere end 200 km. Endvidere skal du nedsætte hastigheden, og den må under ingen omstændigheder overstige 80 km/t. Etiketten, som du skal påklistre på et synligt sted på instrumentbrættet, vil påminde dig om det.
Alt efter lovgivning eller land skal et dæk, der er repareret ved hjælp af sættet til oppumpning af dæk, udskiftes.

dækoppumpningssæt