Tilbage til listen

Punktering, reservehjul

  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5

Punktering, reservehjul

I tilfælde af punktering

Afhængigt af modellen har du et sæt til oppumpning af dæk eller et reservehjul (se de næste sider).
Rådet
Køretøj udstyret med et overvågningssystem for dæktryk
I tilfælde af lavt dæktryk (punktering, for lidt luft i dækket osv.) vises kontrollampen på instrumentbrættet OVERVÅGNINGSSYSTEM FOR DÆKTRYK.
ADVARSEL
Hvis køretøjet holder parkeret ved vejkanten, skal du advare de andre trafikanter om tilstedeværelsen af dit køretøj ved hjælp af en advarselstrekant eller andet udstyr som foreskrevet af lovgivningen i det pågældende land.
ADVARSEL
Hvis reservehjulet ikke har været anvendt i adskillige år, så husk at anmode værkstedet om at kontrollere, at det stadig er i god stand, og at det kan anvendes uden risiko.
For versioner udstyret med reservehjul, der er forskelligt fra de øvrige fire hjul:
  • Monter aldrig mere end ét reservehjul på den samme vogn.
  • Udskift hurtigst muligt reservehjulet med et hjul, der er identisk med det originale.
  • Under brugen, som kun bør være midlertidig, må kørselshastigheden ikke overstige den hastighed, der er angivet på mærkaten på hjulet.
  • Monteringen af dette hjul kan ændre vognens sædvanlige opførsel. Undgå kraftig accelerering og nedbremsning, og nedsæt hastigheden i sving.
  • Hvis du skal bruge snekæder, bør reservehjulet monteres på bagakslen, og dæktrykket skal kontrolleres.
ADVARSEL
Efterlad aldrig værktøjet liggende frit i vognen, da der er risiko for forskydninger ved opbremsning. Efter brug skal værktøjerne fastgøres i deres holdere: risiko for personskade.
Hvis der med reservehjulet leveres specielle hjulbolte, må disse bolte kun anvendes til reservehjulet.
Afhængigt af køretøjet er der to måder at opbevare reservehjulet på:
  • i en holder under vognbunden bagest i køretøjet;
  • gulvet bagest i køretøjet.

Reservehjul 3

Det er placeret i holderen 5 under bunden i vognens bagende.
Adgang til reservehjulet 3
  • Åbn bagagerumsdøren;
  • Fjern blindproppen 2.
  • Løsn møtrikken ved hjælp af hjulnøglen 1, der er opbevaret i bagagerummet;
  • Frigør låsen 5 ved at tage i håndtaget 4;
  • Frigør reservehjulet.
Sådan opbevares hjulet 3 i holderen
  • Sørg for at sætte hjulet rigtigt tilbage i holderen 5, med ventilen nedad;
  • Fastgør holderen ved hjælp af håndtaget 4 og skru møtrikken på ved hjælp af hjulnøglen 1 for at få sat enheden på plads igen, og anbring blindproppen på plads igen.
  • Kontrollér, at holderen er korrekt låst 5.
Hvis det ikke er muligt at fastgøre holderen 5 igen, kan hjulet være forkert placeret. I så tilfælde åbnes holderen igen, skub hjulet så langt ind, det kan komme, og luk igen.
ADVARSEL
Rør ikke ved udstødningen.
Risiko for forbrænding.

Reservehjul 7

Det er placeret under vognbunden bag i køretøjet. I tilfælde af punktering, og hvis køretøjet er udstyret med træk, og/eller hvis bagagerummet er fyldt, skal køretøjet hæves ved hjælp af en donkraft på hævepunktet ved siden af det pågældende hjul, før reservehjulet kan afmonteres fra sit ophæng.
Adgang til reservehjulet 7
  • Åbn bagagerumsdøren;
  • Fjern blindproppen 6.
  • du må kun bruge hjulnøglen 1 (brug af andet værktøj kan beskadige mekanismen) til at løsne holdekablet. Løsn møtrikken i retning med uret (bevægelse A), hvorefter hjulet sænkes på jorden;
  • Uden for køretøjet skal du trække i hjulet for at få adgang til håndtaget 11.
  • Drej håndtaget 11 (bevægelse B) for at frigøre kablet fra komponenten 9.
  • Løft komponenten 9 fra hjulet 7.
  • Fjern komponenten 9 via hullet 10.
  • Stil hjulet på højkant, og før kablet og komponenten 8 igennem fælgen for at frigøre hjulet.
Sådan genmonteres hjulet 7
For at udføre dette skal kablet være rullet ud.
  • Stil hjulet lodret med ventilen 12 vendt mod dig.
  • Før kablet og komponenten 8 igennem fælgen.
  • Læg hjulet ned med ventilen 12 vendt mod jorden.
  • Før kablet ind i hullet 10 op til midten af komponenten 9.
  • Indsæt komponenten 9 i hjulet 7.
  • Drej håndtaget 11 (bevægelse D) for at fastlåse kablet.
Fra bagagerummet spændes møtrikken helt i retning mod uret (bevægelse C), så fastgørelseskablet rulles op, og sørg for, at hjulet forbliver vandret, og kablet spændt.
Endelig tilspænding skal udføres med nøglen 1 i vandret position.
Genmonter blindproppen 6.
ADVARSEL
Da det punkterede hjul er større end reservehjulet, vil køretøjets frihøjde bliver mindre, når det punkterede hjul anbringes på reservehjulets plads. For at undgå beskadigelse skal du køre forsigtigt over forhøjninger og ved nedkørsel fra fortove. Under brugen, som kun bør være midlertidig, må kørselshastigheden ikke overstige den hastighed, der er angivet på mærkaten på hjulet.