Tilbage til listen

MOTOROLIESTAND: efterfyldning, påfyldning, olieskift

  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5

Efterfyldning/påfyldning

Vognen skal være anbragt på en vandret vejbane og motoren skal være standset og afkølet (f.eks. inden dagens første start).

- Skru dækslet 1 af;

- efterfyld olie (oliekapaciteten mellem mærkerne ”MINI” og ”MAXI” på målepinden 2 er 1,5 liter afhængigt af motortypen);

- vent i ca.10 minutter, indtil al olien er løbet ned i bundkarret;

- Kontrollér oliestanden ved hjælp af oliemålepinden 2 (som beskrevet ovenfor).

Når handlingen er udført, skal måleren føres helt i bund eller målerhætten drejes helt på.

Overskrid ikke ”MAXI”-niveauet, og glem ikke at sætte dækslet 1 og målepinden 2 tilbage på plads.

I tilfælde af unormalt eller gentagne fald i oliestanden bør der straks rettes henvendelse til et autoriseret værksted.

Før ethvert indgreb i motorrummet skal tændingen afbrydes (se oplysningerne under ”Start/stop af motoren” i kapitel 2).

Olieskift på motor

Intervaller: se vognens servicehæfte.

Kapacitet ved olieskift

Se vognens servicehæfte eller ret henvendelse til et autoriseret værksted.

Kontrollér altid motorens oliestand vha. oliemålepinden som beskrevet i det foregående (den må aldrig være hverken under ”MINI” eller over ”MAXI” på oliemålepinden).

Overskridelse af maksimal oliestand

Den maksimale oliestand må under ingen omstændigheder overskrides. Dette kan beskadige motoren og emissionskontrolsystemet.

Hvis standen overskrider ”MAXI”-niveauet, må motoren ikke startes. Kontakt i stedet en autoriseret forhandler.

Påfyldning af motorolie

Brug en tragt, eller beskyt området omkring påfyldningsåbningen for at undgå, at der løber motorolie ud på en varm del af motorrummet eller en følsom del (f.eks. elektriske komponenter).

Brandfare.

Ved indgriben i nærheden af motoren kan denne være varm. Her til kommer, at motorventilatoren kan sætte sig i gang når som helst. Advarslen lyser i kabinen for at påminde dig herom.

Risiko for kvæstelser

Lad aldrig motoren gå i tomgang i et lukket lokale: - udstødningsgassen indeholder giftige luftarter.

Olietype

Se vognens servicehæfte.

Olieskift på motor: Hvis du foretager aftapning af olie ved varm motor, husk da, at der er risiko for alvorlig forbrænding, hvis den varme olie kommer i kontakt med huden.

Påfyldning og/eller kontrol af oliestand: Når du påfylder eller kontrollerer oliestanden, skal du sørge for, at der ikke er olielækage på motorens komponenter.

Glem ikke at lukke dækslet ordentligt, og sæt målepinden på igen for at undgå oliesprøjt på varme motorkomponenter.

Brandfare.