Tilbage til listen

FARTPILOT

  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5

Denne fartregulering er en funktion, som hjælper dig med at fastholde din kørsel ved en forudbestemt konstant hastighed; denne funktion benævnes fartpilot.

Der kan vælges en hastighed fra 30 km/t og opefter.

Betjening

1 Start- og stopkontakt.

2 Aktivering, programmering og forøgelse af fartpilothastigheden (+).

3 Nedsættelse af fartpilothastigheden (-).

4 Standby af funktionen (med programmering af fartpilothastigheden) (O).

5 Aktivering og genkaldelse af den programmerede fartpilothastighed (R).

Fartpiloten indvirker på ingen måde på vognens bremsesystem.

Dette system udgør en hjælpefunktion under kørslen. Funktionen kan ikke erstatte føreren.

Den kan i intet tilfælde erstatte respekten for overholdelse af hastighedsbegrænsninger eller den årvågenhed og det ansvar, som vognens fører bør udvise (vær altid opmærksom på situationer, som kræver pludselig opbremsning).

Fartpiloten må ikke anvendes ved kørsel i tæt trafik, på dårlig eller glat vejbane (isslag, aquaplaning, grusveje...) eller ved ugunstige vejrforhold (tåge, regn, sidevind...).

Der er risiko for uheld.

Betjening

Tryk på kontakten 1 ved .

Lampen 6lyser grønt, og meddelelsen ”CRUISE CONTROL” vises på instrumentbrættet fulgt af streger for at angive, at fartpiloten er i funktion og afventer, at en fartpilothastighed programmeres.

Programmering af hastigheden

Når hastigheden er konstant (over ca. 30 km/t), skal der trykkes på kontakten 2 (+): Funktionen aktiveres, og den aktuelle hastighed huskes.

Fartpilothastigheden erstatter stregerne og hastigheden bekræftes ved visning af meddelelsen på instrumentbrættet og den grønne kontrollampe 7 samt kontrollampen 6.

Kørsel

Når den ønskede konstante fart er programmeret og aktiveret, kan foden fjernes fra speederpedalen.

Hver gang ØKO-modus funktionen aktiveres eller deaktiveres, går fartpiloten på standby. Se i kapitlet ”ØKO-tilstand” i kapitel 2.

Bemærk, at du skal holde fødderne i nærheden af pedalerne for hurtigt at kunne gribe ind i nødstilfælde.

Ændring af den konstante fart

Konstantfarten kan ændres ved gentagne tryk på:

- kontakten 2 (+) for at øge hastigheden.

- kontakten 3 (-) for at sænke hastigheden.

Overskridelse af den programmerede konstantfart

Det kan på et hvilket som helst tidspunkt lade sig gøre at overskride den programmerede hastighed ved at trykke speederpedalen hurtigt i bund. Så længe hastigheden overskrides, vil fartangivelsen på displayet i informationscenteret blinke.

Derefter slippes speederen: Efter nogle sekunder genoptages den oprindelige fartpilothastighed automatisk.

Kan ikke fastholde fartpilothastigheden

Hvis hastigheden sænkes for meget, kan fartpilothastigheden ikke opretholdes af systemet: hastighedsangivelsen på displayet i instrumentbrættet vil blinke for at informere herom.

Indstillingen af fartpiloten indvirker på ingen måde på vognens bremsesystem.

Afbrydelse af funktionen

Funktionen sættes på standby, når du trykker på:

- bremsepedalen;

- skift til position neutral;

- kontakten 4 (O).

I disse tre tilfælde vil den valgte hastighed fortsat være programmeret.

Standby bliver bekræftet ved slukning af den grønne lampe og ved visning på instrumentbrættet af meddelelsen ”programmeret”.

Genkaldelse af fartpilothastigheden

Når en fartpilothastighed er programmeret, kan den genkaldes ved at trykke på knappen,  5 (R), så snart vognen kører med en hastighed over ca. 30 km/t, og efter at det er sikret, at færdselsforholdene er tilpassede (trafiktæthed, vejbanens tilstand, vejrforhold, mv.).

Bemærk: hvis den foregående indregistrerede hastighed er meget højere end den aktuelle hastighed, vil vognen accelerere kraftigt indtil denne grænse.

Når fartpilotfunktionen er sat på standby, skal du trykke på kontakten 2 (+) for at genaktivere fartpiloten uden at tage hensyn til den registrerede hastighed: det er bilens aktuelle hastighed, der tages i betragtning.

Afbrydelse af funktionen

Fartpilotfunktionen afbrydes, når der trykkes på kontakten 1; i så tilfælde vil der ikke længere være nogen programmeret fartpilothastighed.

Slukning af de to grønne kontrollamper og på instrumentbrættet bekræfter, at funktionen er afbrudt.

Standsning eller afbrydelse af fartpilotfunktionen medfører ikke en hurtig nedbringelse af hastigheden; ønskes dette må bremsepedalen påvirkes.