Tilbage til listen

OVERVÅGNINGSSYSTEM FOR DÆKTRYK

  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5

Når vognen er udstyret hermed, vil dette system overvåge dæktrykket.

Funktionsprincip

Hvert hjul (undtagen reservehjulet) er forsynet med en føler i ventilen; denne føler måler periodisk dæktrykket.

Systemet viser på instrumentbrættet 1 dæktryk og alarmerer føreren i tilfælde af utilstrækkeligt dæktryk.

Nulstilling af referenceværdien for dæktryk

Den skal udføres:

- når referencedæktrykket for dækkene skal ændres for at blive tilpasset til brugsbetingelserne (tom, med last, kørsel på motorvej m.v.),

- efter krydsskiftning af hjulene (dette frarådes dog);

- efter hjulskift.

Den skal altid udføres efter kontrol af dæktrykket på alle fire dæk i kold tilstand.

Dæktrykkene skal svare til køretøjets øjeblikkelige anvendelse (tom, med last, kørsel på motorvej m.v.).

Fremgangsmåde for nulstilling

Tilslut tændingen

- tryk kort og gentagne gange på kontrollen 2 for at vælge visningen af dæktryk og - afhængigt af køretøjet - funktionen ”Dæktryk”;

- Udfør et langt tryk (cirka 3 sekunder) på betjeningen 2 for at igangsætte nulstillingen. De blinkende dæk efterfulgt af meddelelserne ”Indlæring dæktryk i gang” og derefter ”dæk lokalisering i gang” angiver, at nulstillingsanmodningen for dæktryksreferenceværdien er blevet imødekommet.

Nulstillingen kan tage flere minutters kørsel.

Hvis nulstillingen efterfølges af korte køreture, kan meddelelsen ”dæk lokalisering i gang” stadig blive vist efter flere genstarter.

Bemærk

Værdien for referencetrykket må ikke være under det, der er anbefalet og angivet på dørstolpen.

Når køretøjet er udstyret med et navigationssystem, kan nulstilling også udføres fra multifunktionsskærmen 3. Vælg menuen ”Køretøj”, ”Dæktryk”.

Visning

Displayet 1 og kontrollampen 4 på instrumentbrættet informerer dig om eventuelle fejl i forhold til oppumpningen (fladt dæk, punkteret dæk, system ude af drift osv.).

« Korriger dæktryk »

Et hjul B vises - afhængigt af køretøjet - i orange eller hvid fulgt af kontrollampen 4 , der lyser permanent, og meddelelsen «Korriger dæktryk». Dette betyder, at der er et dæk med for lavt dæktryk.

Kontrollér og juster igen dæktrykket på de fire kolde hjul om nødvendigt.

Advarselslampen 4 slukkes efter nogle minutters kørsel.

« Dækskade »

Et hjul B vises - afhængigt af køretøjet - i rød eller hvid fulgt af kontrollampen 4 , der lyser permanent, og meddelelsen «Punktering» samt en biplyd.

Denne meddelelse ledsages af kontrollampen ®. De angiver, at det pågældende dæk er punkteret eller har kraftigt nedsat dæktryk. Udskift det, eller kontakt et værksted, der er godkendt for mærket, hvis dækket er punkteret. Oppump til dæktrykket, hvis dækket er fladt.

« Tjek dæk-trykssensorer »

Hjulet A forsvinder, advarselslampen 4 blinker i flere sekunder, hvorefter den lyser permanent, og meddelelsen ”Tjek dæk-trykssensorer” vises.

Denne meddelelse ledsages af kontrollampen ©. De angiver, at mindst et af hjulene er ikke udstyret med følere (eksempelvis reservehjul). I andre tilfælde bør du kontakte et autoriseret værksted.

”dæk lokaliseringfejlagtig”

Meddelelsen ”dæk lokaliseringfejlagtig” vises under kørslen, hvis ét eller flere dæk er blevet udstyret med følere, som ikke er anbefalet af Renault.

Søg råd på et autoriseret værksted.

Genjustering af dæktryk

Trykkene skal justeres, når hjulene er kolde (se etiketten på dørstolpen af førerdøren). Hvis trykket ikke kan måles på kolde dæk, skal det foreskrevne dæktryk være 0,2 til 0,3 bar (3 PSI) højere.

Luk aldrig luft ud af et varmt dæk.

Kontrollampen ® informerer dig, for din egen sikkerhed, om at stoppe straks, så snart trafikken tillader det.

Et pludseligt tab af tryk i et dæk (punktering af dæk m.v.) kan ikke registreres af systemet.

Udskiftning af hjul/dæk

Systemet kræver anvendelse af specielt udstyr (hjul, dæk, hjulkapsler...). Se afsnittet ”Dæk” i kapitel 5.

Kontakt en godkendt forhandler for udskiftning af dæk og vedrørende tilbehør beregnet til systemet, som findes hos en forhandler af mærket: Anvendelse af alt andet udstyr vil kunne indvirke på korrekt funktion af systemet.

Reservehjul

Når bilen er udstyret hermed, har reservehjulet ingen føler.

Aerosol til reparation af dæk og sæt til oppumpning af dæk

På grund af ventilernes specificitet må du kun anvende udstyr, der stemmer overens med forhandlernetværket. Se afsnittet ”Sæt til oppustning af dæk” i kapitel 5.

Udskiftning af hjul

Systemet kan vare flere minutter afhængigt af kørslen, og for korrekt anbringelse af hjul og tryk skal dæktrykket kontrolleres efter hvert indgreb.

Dette system udgør en hjælpefunktion under kørslen.

Funktionen kan dog ikke træde i førerens sted. Den kan således i intet tilfælde erstatte den årvågenhed eller det ansvar, som vognens fører bør udvise. Dæktrykket, også på reservehjulet, bør kontrolleres en gang om måneden.

Dæktryksovervågning