OLIENIVEAU I MOTOR: efterfyldning, påfyldning
Efterfyldning/påfyldning
Vognen skal være anbragt på en plan vejbane, og motoren skal være standset og afkølet (f.eks. inden dagens første start).
- Skru dækslet 1 af;
- efterfyld olie (oliekapaciteten mellem mærkerne “mini” og “maxi” på målepinden 2 er mellem 1,5 og 2 liter, afhængigt af motortypen);
- vent i ca.10 minutter, indtil al olien er løbet ned i bundkarret;
- kontroller oliestanden ved hjælp af oliemålepinden 2 (som beskrevet ovenfor).
Når handlingen er udført, skal måleren føres helt i bund og hætten drejes helt på.
Olieskift på motor
Intervaller: se vognens servicehæfte.
Kapacitet ved olieskift
Se vognens servicehæfte eller ret henvendelse til et autoriseret værksted.
Kontrollér altid motorens oliestand vha. oliemålepinden som beskrevet i det foregående (den må aldrig være hverken under mini eller over maxi på oliemålepinden).
Olietype
Se vognens servicehæfte.
Før ethvert indgreb i motorrummet skal tændingen afbrydes (se oplysningerne under ”Start/stop af motoren” i kapitel 2).
Ved indgriben i nærheden af motoren kan denne være varm. Her til kommer, at motorventilatoren kan sætte sig i gang når som helst. Advarslen lyser i kabinen for at påminde dig herom.
Risiko for kvæstelser
Påfyldning af olie: Vær omhyggelig med ikke ved påfyldning at spilde olie på motorens dele, idet der herved er risiko for, at der opstår brand. Husk at tilspænde oliedækslet korrekt, idet der ellers er risiko for, at der opstår brand på grund af oliestænk på motorens varme dele.
Olieskift på motor: Hvis du foretager aftapning af olie ved varm motor skal du huske, at der er risiko for alvorlige forbrændinger, hvis den varme olie kommer i kontakt med huden.
Lad aldrig motoren gå i tomgang i et lukket lokale - udstødningsgassen indeholder giftige luftarter.
Ved indgreb under motorhjelmen bør du sikre dig, at kontaktarmen for viskerne står i positionen stop.
Risiko for kvæstelser
Påfyldning af motorolie
Brug en tragt, eller beskyt området omkring påfyldningsåbningen for at undgå, at der løber motorolie ud på en varm del af motorrummet eller en følsom del (f.eks. elektriske komponenter).
Brandfare.
Overskridelse af maksimal oliestand
Den maksimale oliestand må under ingen omstændigheder overskrides. Dette kan beskadige motoren og emissionskontrolsystemet.
Hvis den maksimale oliestand er overskredet, må motoren ikke startes; ret straks henvendelse til en repræsentant for bilmærket.
Overskrid ikke ”maxi”-niveauet, og glem ikke at sætte dækslet 1 og målepinden 2 på igen.
I tilfælde af unormalt eller gentagne fald i oliestanden bør der straks rettes henvendelse til et autoriseret værksted.