TILKØRSEL, TÆNDINGSKONTAKT: køretøj med nøgle

  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5

Versioner med dieselmotor

De første 1.500 km må hastigheden ikke overstige 130 km/t i højeste gear, eller 2.500 o/m. Efter dette kilometerantal kan du køre hurtigere, men det er først efter cirka 6.000 km, at vognen opnår sin fulde ydeevne.

I tilkørselsperioden må der ikke foretages kraftige accelerationer, mens motoren er kold, ligesom motoromdrejningstallet ikke må blive for højt i de lave gear.

Intervaller for serviceeftersyn: se vognens servicehæfte.

Bemærk: For et nyt køretøj i indkøringsfasen: Kølevæskeniveauet kan være højere end mærket ”MAXI” på tanken, og derefter falde til mellem mærkerne ”MINI” og ”MAXI”. Det udgør ikke nogen risiko.

Position ”Stop og ratlås” LOCK 0

Rattet låses ved at trække nøglen ud og dreje rattet, til låsen går i indgreb.

Rattet frigøres ved, at nøglen drejes, samtidig med at rattet bevæges let fra side til side.

Positionen ”Kør” ON 2

Tændingen er tilsluttet: Ekstraudstyr (radio osv.) kan anvendes.

Positionen ”Start” START 3

Hvis motoren ikke starter, skal nøglen drejes tilbage, inden starteren atter aktiveres. Slip nøglen, så snart motoren starter.

Bemærk: på modeller med dieselmotor kan der på grund af forvarmningen gå nogle se- kunder mellem aktivering af nøglen og start af motoren.