Tilbage til listen

ALARM OM BLIND VINKEL

  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5

Systemet informerer føreren, når et andet køretøj befinder sig inden for registreringsområdet A.

Systemet er aktiveret, når køretøjet kører med en hastighed på mellem 30 km/t og 140 km/t.

Denne funktion anvender sensorer 1, der er installeret i forreste og bageste kofanger i begge sider.

Særlig funktion

Sørg for, at følerne ikke dækkes til (af snavs, mudder, sne...).

Hvis en af følerne er dækket til, vises meddelelsen ”Blind vinkel rens sensor” på instrumentbrættet. Rengør følerne.

Denne funktion er en supplerende hjælp, som angiver, om et andet køretøj befinder sig i dit køretøjs blinde vinkel.

Den kan under ingen omstændigheder træde i stedet for hverken førerens opmærksomhed eller dennes ansvar under kørslen.

Føreren bør altid være forberedt på pludseligt opstående situationer, som kan forekomme under kørslen: Hold derfor vågent øje med børn, husdyr, barnevogne, cykler m.v., som befinder sig i vognens blinde vinkel, og vær også opmærksom på mindre stenafmærkninger og tynde stolper.

Aktivering/deaktivering

Når køretøjet holder stille, og motoren kører, skal du på multimedieskærmen 2, vælge menuen ”Indstillinger”, fanen ”Bil”, menuen ”Køreass.”, ”Død-vinkel-alarm” og derefter ”ON” eller ”OFF”.

Indikator 3

Indikatoren 3 befinder sig på begge sidespejle 4.

Bemærk: rengør jævnligt sidespejlene 4, så indikatorlysene 3 er synlige.

Systemets registreringskapacitet følger en standardmæssig vejbredde. Hvis du kører i snævre trafikbaner, kan det registrere køretøjer i andre bane.

Funktionsprincip

Denne funktion giver en advarsel:

- når køretøjets hastighed ligger mellem 30 og 140 km/t

- når et køretøj befinder sig i området for den blinde vinkel og bevæger sig i samme retning som dit køretøj.

Hvis køretøjet overhaler et andet køretøj, aktiveres indikatoren 3 kun, hvis det overhalede køretøj befinder sig i den blinde vinkel i mere end et sekund.

Visning B

Funktionen er aktiveret og registrerer intet køretøj.

Visning C

Første advarsel: indikatoren 3 betyder, at et køretøj er registreret i området for den blinde vinkel.

Visning D

Når indikatoren for servostyring er aktiveret, blinker indikatoren 3, når der registreres et køretøj i området for den blinde vinkel i den side, som du vil dreje rattet mod. Hvis du deaktiverer indikatoren for servostyring, skifter den til første advarsel (visning C).

Betingelser for manglende funktion

- Hvis genstanden ikke er i bevægelse;

- hvis der er tæt trafik;

- hvis der køres på en vej med sving;

- Hvis forreste og bagerste sensorer registrerer en genstand samtidigt, f.eks. ved overhaling af en lang lastbil

-...

Idet følerne sidder i skærmene, skal ethvert indgreb (reparation, udskiftning, maling osv.) udføres af en fagmand.

Funktionsfejl

Hvis systemet registrerer en fejl, vises meddelelsen ”Kontroller blind vinkel” på instrumentpanelet. Henvend dig til et autoriseret værksted.

Systemets registreringskapacitet følger en standardmæssig vejbredde. Hvis du kører på en bred vej, kan systemet ikke registrere et køretøj i den blinde vinkel.

Hvis systemet udsættes for stærke elektromagnetiske bølger (under højspændingsledninger) eller meget dårlige vejrforhold (kraftig regn, sne osv.), kan det være midlertidigt ude af drift. Vær altid opmærksom på kørselsbetingelserne.

Der er risiko for uheld.

Dette system udgør en hjælpefunktion under kørslen. Denne funktion erstatter under ingen omstændigheder førerens opmærksomhed og ansvar, som til enhver tid skal sørge for at bevare kontrollen over sit køretøj.

Føreren skal altid tilpasse sin hastighed til trafikken uafhængigt af systemets angivelser.

Systemet må under ingen omstændigheder anses som kontrol mod forhindringer eller et system, der skal forhindre sammenstød.

Indgreb/reparationer på systemet

- I tilfælde af en kollision kan sensorernes retning blive forskubbet, og funktionen kan blive forringet. Deaktiver funktionen, og kontakt et autoriseret værksted.

- Arbejde i det område, hvor sensorerne sidder (reparationer, udskiftninger osv.), skal udføres af en kvalificeret fagmand.

Kun et autoriseret værksted er kvalificeret til at foretage indgreb i systemet.

Tilfælde af systemfejl

Visse forhold kan forstyrre eller forringe systemets funktionsevne såsom:

- Komplekse omgivelser (metalbroer, tunneller, veje med barrierer ved kanten osv.);

- dårlige klimatiske forhold (sne, hagl, isslag osv.).

Risiko for falske alarmer eller manglende advarsler

Hvis systemet opfører sig unormalt, skal det deaktiveres, og der kontaktes et autoriseret værksted.

Begrænsning af systemets funktion

- Sensorerne skal holdes rene og må ikke ændres, så systemet kan fungere korrekt.

- Små genstande, der bevæger sig tæt på køretøjet (motorcykler, cykler, fodgængere osv.) kan muligvis ikke registreres af systemet.

- Når køretøjet kører mod hjørner og ind i kurver, vil systemet måske midlertidigt ophøre med at registrere køretøjer i tilstødende baner.

- Systemet reagerer muligvis ikke, når der er en betydelig hastighedsforskel med andre køretøjer.

- Hvis køretøjet overhales af et langt køretøj (f.eks. en lastbil, der overhaler med nogenlunde samme hastighed som køretøjet), vil systemet muligvis afbryde advarslen, inden manøvren er færdig.

- Køretøjet befinder sig på en snoet vej.

Deaktivering af funktionen

Du skal deaktivere funktionen, hvis sensorerne er beskadiget (bagkofanger).

BRUG AF ADVARSEL OM BLINDE VINKLER