Tilbage til listen

AUTOMATISK KLIMAANLÆG

  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5

Betjeningspanel

1 Automatisk funktion.

2 Regulering af lufttemperaturen.

3 Funktionen ”klart udsyn”.

4 Regulering af luftfordelingen i kabinen.

5 Betjening til deaktivering af aircondition.

6 Regulering af luftgennemstrømningen indtil systemet standser.

7 Afhængigt af modellen betjening til hurtig adgang til menuen ”Programmering af aircondition” eller betjening til aktivering af programmering af aircondition.

8 Luftrecirkulation.

9 Afrimning/afdugning af bagruden og, alt afhængig af modellen, sidespejlene.

Brug af varme- og airconditionsystem kan kun ske med motoren i gang.

Automatisk funktion

Den automatiske styring af airconditionanlægget er et system, som (med undtagelse af ekstreme tilfælde) sikrer det bedste indeklima og et godt udsyn, samt den bedste brændstoføkonomi.

Systemet påvirker luftcirkulationens hastighed, luftfordelingen, luftrecirkulationen, igangsætning eller standsning af aircondition, opvarmning og lufttemperatur.

AUTO : Optimering af opnået komfortniveau valgt i forhold til de udendørs forhold. Tryk på knappen 1.

Regulering af lufttemperaturen

Drej knappen 2 til den ønskede temperatur. Jo længere skydeknappen er væk fra varmeanlæggets stopposition, jo højere er temperaturen.

Hvis den udendørs temperatur er for høj, sænkes opvarmningen automatisk. Det gør det muligt at begrænse energiforbruget og bibeholde køretøjets rækkevidde.

Bemærk: De ekstreme indstillinger tillader systemet at producere en maksimumskulde eller en maksimumsvarme (vist ved ”LOW” og HIGH på multimediedisplayet).

Nogle taster råder over en funktionskontrollampe, der angiver funktionens tilstand.

Deaktivering af aircondition

Tasten 5 bruges til at stoppe (kontrollampe tændt) airconditionfunktionen.

For at aktivere aircondition trykkes på tasten 1, og kontrollampen, der er indbygget i tasten 5, slukkes.

Aircondition gør det muligt at:

- sænke temperaturen i kabinen;

- fjerne dug hurtigere fra ruderne.

Ved meget lave udendørs temperaturer virker aircondition-funktionen ikke.

Et godt råd: For at optimere køretøjets kørestrækning, bør aircondition deaktiveres, når udetemperaturen er komfortabel.

Funktionen ”klart udsyn”

Tryk på tasten 3, den indbyggede kontrollampe tændes.

Denne funktion giver en hurtig afrimning og afdugning af forruden og de forreste sideruder. Den kræver automatisk igangsætning af aircondition eller opvarmning.

For at stoppe funktionen trykkes på tasten 3.

De værdier, der vises på displayet, er udtryk for det ønskede temperaturniveau.

Ved start af vognen hjælper det ingen ting at øge eller sænke den viste værdi for hurtigere at opnå et behageligt niveau i vognen. Systemet gør altid sit bedste for at udligne fald og stigning i temperaturen (blæseren starter ikke straks ved maksimal hastighed: den stiger efterhånden), men det kan tage fra et par sekunder til flere minutter.

Generelt bør ventilationsspjældene altid være åbne uanset temperaturforholdene, med mindre der opstår gener herved.

Det anbefales at bruge automatisk mode.

I automatisk mode (kontrollampe på tasten 1 er tændt) styres alle klimaanlæggets funktioner af systemet.

Du kan altid ændre systemvalget, i så tilfælde slukkes tasten 1.

Regulering af blæsermotoren

Drej knappen 6 til en af de otte positioner for at tænde for ventilationen og regulere dens styrke.

Position OFF

I denne position:

- Opvarmning eller aircondition stopper automatisk.

- der er ingen ventilation af kabinen;

- der vil dog være en minimal ventilation, når vognen er i bevægelse.

Undgå helst at bruge denne stilling.

Ændring af luftfordelingen i kabinen

Tryk på en af tasterne 4 for at vælge din luftfordeling. Den indbyggede kontrollampe i tasten tændes.

Man kan kombinere to positioner på samme tid, tryk på to af tasterne 4.

Ø Luftstrømmen fordeles mellem afdugningsdyserne ved sideruderne foran, og ved forruden.

½ Luftstrømmen ledes mod ventilationsspjældene i instrumentbrættet.

¿ Luftstrømmen ledes hovedsageligt mod passagerernes fødder.

Afrimning- afdugning af bagruden

Tryk på tasten 9, den indbyggede kontrollampe tændes. Denne funktion giver en hurtig afdugning/afrimning af bagruden og sidespejlene (på modeller udstyret med dette system).

For at stoppe funktionen trykkes igen på tasten 9. Hvis du glemmer at slukke for systemet, afbrydes det automatisk.

Et godt råd

I tilfælde af frost bør du, når du skal afrime din bagrude, bruge en håndskraber i stedet for afrimning-afdugningsfunktionen for at reducere energiforbruget.

Recirkulation (ingen friskluft til kabinen) K

Denne funktion styres automatisk, men du kan aktivere den manuelt. I dette tilfælde bekræftes igangsætningen ved tænding af kontrollampen, der er indbygget i 8-tasten.

Afhængigt af køretøjet bestemmer systemet, om genvinding skal anvendes eller ej, afhængigt af udeluftens kvalitet.

Luftkvaliteten angives ved, at en af følgende kontrollamper tændes på multimediedisplayet (henholdsvis bedste og dårligste luft):

.

Bemærk:

- Under recirkulering tages luften udelukkende fra kabinen og recirkuleres uden indtag af frisk luft udefra.

- Recirkulationen isolerer kabinen fra den omgivende luft (f.eks. ved kørsel i forurenede områder...).

- Luftgenvinding giver mulighed for hurtigst muligt at opnå den ønskede temperatur i kabinen.

Manuel anvendelse

Tryk på tasten 8, den indbyggede kontrollampe tændes.

Ved længere tids kørsel med recirkulation kan der forekomme dårlig luft og tildugning af ruderne, da luften ikke fornys.

Det tilrådes derfor at overgå til automatisk funktion ved påny at trykke på tasten 8, så snart recirkulation ikke længere er nødvendig.

Manuel afbrydelse af funktionen

Tryk på tasten 8 for at stoppe funktionen. Recirkulation af luften er herefter automatisk.

Afdugning/afrimning har i alle tilfælde fortrinsret over for luftrecirkulation.