Tilbage til listen

HASTIGHEDSREGULERING

  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5

Den fungerer på næsten samme måde som en automatisk gearkasse.

Gearvælger 1

Displayet 3 på instrumentbrættet informerer dig om gearvælgerens position.

P: parkering

R: bakkørsel

N: neutral

D: fremadgående kørsel

Igangsætning

For motorstart henvises der til afsnittet ”Start, stop af motor” i kapitel 2.

Af sikkerhedsmæssige grunde skal bremsepedalen trædes ned, inden låsetappen 2 trykkes ind for at skifte fra position P.

Med foden på bremsepedalen (kontrollampen c på displayet 3 slukkes), skiftes fra position P.

Valg af position D eller R må kun foretages, med bilen standset, foden på bremsen og speederen sluppet.

Kørsel

Under kørslen trykkes mere eller mindre på speederpedalen alt efter den ønskede hastighed.

Når der bakkes, tændes baklygterne, så snart bakgearet bringes i indgreb (med tændingen tilsluttet).

For at vognen kan starte, skal ladeledningen være koblet fra denne.

Vognen kan kun starte, hvis gearvælgeren er i position P.

Bring gearvælgeren 1 til position D, eller R.

Vognen kører, så snart du slipper bremsepedalen (uden at trykke på speederen).

Gener under kørslen

I førersiden må der kun anvendes måtter, der er tilpasset bilen, og som fastgøres med de tilstedeværende elementer. Kontrollér regelmæssigt, at de sidder godt fast. Læg ikke flere måtter oven på hinanden. Risiko for at pedalerne sætter sig fast.

Standsning - Parkering

Når vognen er standset, sættes gearvælgeren i position P De trækkende hjul blokeres mekanisk gennem transmissionen.

Træk håndbremsen an.

Funktionsfejl

Ved igangsætning i tilfælde, hvor gearstangen er blokeret på P, er det muligt at frigøre gearstangen manuelt ved at træde på bremsepedalen og oplåsningsknappen 2. For at gøre dette løftes gearvælgerens sokkelbeskyttelse 4.

Tryk samtidigt på mærket 7 og på oplåsningsknappen 2, der er placeret på grebet.

I tilfælde af stød på undervognen under en manøvre (for eksempel: kontakt med en helle, et forhøjet fortov eller andet vejudstyr), kan vognen (f.eks. deformering af en aksel), det elektriske kredsløb eller batteriet blive beskadiget.

Rør ikke ved kredsløbets dele eller eventuelle lækager eller væsker.

For at undgå enhver risiko bør du hurtigst muligt få vognen kontrolleret på et autoriseret værksted.

Risiko for alvorlige kvæstelser eller elektrisk stød, der kan medføre dødsfald.

Mens bilen holder stille, afhængig af vejens hældning og/eller vognens belastning, kan det være nødvendigt at trække håndbremsen yderligere mindst to hak opefter, og at vælge positionen P.