VÆSKESTANDE
Kølervæske
Med motoren slukket og på en plan overflade skal niveauet ved kold motor befinde sig mellem mærkerne ”MINI" og "MAXI", som er angivet på kølervæskebeholderen 1.
Efterfyldning skal foretages ved kold motor, inden væskestanden når mærket ”MINI".
I tilfælde af unormalt eller gentagne fald i oliestanden bør der straks rettes henvendelse til et autoriseret værksted.
Inden der udføres nogen handling i motorrummet, skal du slukke for tændingen START, STOP AF MOTOREN: køretøj med nøgle.
Ved indgriben i nærheden af motoren kan denne være varm. Her til kommer, at motorventilatoren kan sætte sig i gang når som helst. Advarslen lyser i kabinen for at påminde dig herom.
Risiko for kvæstelser
Ved indgreb under motorhjelmen bør du sikre dig, at kontaktarmen for viskerne står i positionen stop.
Risiko for kvæstelser
Ved varm motor må der ikke foretages indgreb på kølersystemet.
Risiko for forbrændinger.
Kontrolintervaller
Kontroller væskestanden regelmæssigt, da der kan ske alvorlige skader på motoren, hvis der ikke er tilstrækkelig væske på kølesystemet.
Til efterfyldning må kun anvendes kølervæske godkendt af vor tekniske service, som sikrer:
- den nødvendige frostsikring,
- korrosionsbeskyttelse af kølersystemet.
Udskiftningsintervaller
Se vognens servicehæfte.
Bremsevæske
Niveauet skal kontrolleres, når motoren er slukket på en plan overflade.
Væskestanden i beholderen skal kontrolleres hyppigt, og især hvis der mærkes den mindste forringelse af bremseeffekten.
Væskestand 2
Det er normalt, at væskestanden falder i takt med, at bremsebelægningerne nedslides, men væskestanden må aldrig være under mærket ”MINI”.
Hvis du ønsker selv at kontrollere bremseskivernes og bremseklodsernes belægningstilstand, bør du anskaffe dig den vejledning, som forklarer fremgangsmåden. Den finder du hos forhandlerne af bilmærket eller på konstruktørens hjemmeside.
Efterfyldning
Alle indgreb på det hydrauliske kredsløb medfører, at bremsevæsken skal udskiftes af en specialist.
Til efterfyldning må kun anvendes en bremsevæske godkendt af vor tekniske service (taget fra en tillukket dunk).
Udskiftningsintervaller
Se vognens servicehæfte.
I tilfælde af unormalt eller gentagne fald i oliestanden bør der straks rettes henvendelse til et autoriseret værksted.
Sprinklervæskebeholder
Efterfyldning
Med motoren slukket, åbnes dækslet 3. Fyld op, indtil væsken kan ses, og sæt dækslet på igen.
Væske
Anvend rent vand tilsat et rudevaskemiddel (om vinteren tilsættes antifrostvæske).
Filtre
Udskiftning af filterelementerne (luftfilter, støvfilter, brændstoffilter…) er indbefattet i vognens vedligeholdelsesprogram.
Intervaller for udskiftning af filterelementerne: se forskrifterne i vognens servicehæfte.