Tilbage til listen

FARTPILOT

  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5

Denne konstantfartholder har en funktion, som gør det muligt at fastholde kørslen ved en forudbestemt konstant hastighed; denne funktion benævnes konstantfart.

Fartpilothastigheden kan indstilles til alle hastigheder over 30 km/t.

Betjening

1 Fartpilot Til/Fra-knap.

2 Kontakt til at aktivere og reducere fartpilotens hastighed (SET/-).

3 Kontakt til at aktivere og øge fartpilotens hastighed eller for at hente en gemt fartpilothastighed (RES/+).

4 Standby af funktionen (med programmering af fartpilothastigheden) (0).

5 Hastighedsbegrænser Til/Fra-knap.

Dette system udgør en hjælpefunktion under kørslen.

Den kan under ingen omstændigheder erstatte førerens ansvar for at overholde hastighedsgrænserne eller at være årvågen. Føreren skal altid have fuld kontrol over køretøjet.

Konstantfartholderen må ikke anvendes ved kørsel i tæt trafik, på dårlig eller glat vejbane (isslag, aquaplaning, grusveje...), eller ved ugunstige vejrforhold (tåge, regn, sidevind...).

Der kan herved opstå risiko for uheld.

Betjening

Aktiver kontakten 1.

6-advarselslampen vises som grå.

Meddelelsen ”Fartholder Aktiv” vises på instrumentpanelet ledsaget af streger for at indikere, at fartpilotfunktionen er i drift og venter på at lagre en fartpilothastighed.

Programmering af hastigheden

Når hastigheden er konstant over ca. 30 km/t, skal du trykke på kontakten 2 (SET/-) eller kontakten 3 (RES/+): funktionen aktiveres, og der tages højde for den aktuelle hastighed.

Fartpilotens hastighed erstatter stregerne. Fartpilot bekræftes, når den gemte hastighed og advarselslampen vises med grønt 6.

Hvis du forsøger at aktivere funktionen under 30 km/t, vises meddelelsen ”Ugyldig Hast.”, og funktionen forbliver inaktiv.

Kørsel

Når den ønskede fartpilothastighed er registreret og aktiveret, kan foden fjernes fra speederen.

Bemærk, at du skal holde foden i nærheden af pedalerne for hurtigt at kunne gribe ind i nødstilfælde.

Ændring af den programmerede hastighed

Fartpilothastigheden kan ændres ved gentagne tryk på:

- kontakten 2 (SET/-) for at nedsætte hastigheden;

- kontakten 3 (RES/+) for at øge hastigheden.

Bemærk: Tryk på og hold en af kontakterne inde for at ændre hastigheden trinvist.

Overskridelse af konstantfarten

Det kan på et hvilket som helst tidspunkt lade sig gøre at overskride konstantfarten ved at trykke speederpedalen hurtigt i bund.

Så længe hastigheden overskrides, vil fartangivelsen på displayet i informationscenteret blinke.

Derefter flyttes foden fra speederen: efter nogle sekunder, genoptages automatisk den oprindelige fartpilothastighed.

Hvis det ikke er muligt at fastholde den begrænsede hastighed

Ved kørsel ned ad en stejl hældning er systemet ikke i stand til at opretholde den indstillede kørehastighed: Den gemte hastighed blinker på instrumentbrættets informationsdisplay for at gøre dig opmærksom på denne situation.

Hvis fartpiloten ikke længere er tilgængelig (efter flere forsøg på at aktivere den), skal du kontakte en autoriseret forhandler.

Konstantfartholderen indvirker på ingen måde på vognens bremsesystem.

Sådan sættes funktionen i standby

Funktionen sættes på standby, når du trykker på:

- Kontakten 4(0).

- Bremsepedalen;

- skift til frigear.

Fartpilothastigheden gemmes og vises med gråt på instrumentpanelet.

Genkaldelse af konstantfarten

Hvis en hastighed er programmeret, er det muligt at genkalde den, når du har sikret dig, at færdselsforholdene er passende hertil (trafik, kørebanens tilstand, vejrforhold …). Tryk på kontakten 3 (RES/+), hvis køretøjets hastighed er over 30 km/t.

Når hastigheden er gemt, bekræftes fartpilotaktiveringen ved at vise fartpilothastigheden og, afhængigt af køretøjet, 6-advarselslampen lyser.

Bemærk: hvis den foregående indregistrerede hastighed er meget højere end den aktuelle hastighed, vil vognen accelerere kraftigt indtil denne grænse.

Når fartpiloten er slået fra, skal du trykke på kontakten 2 (SET/-) for at genaktivere fartpiloten uden at tage hensyn til den registrerede hastighed: Det vil være bilens aktuelle hastighed, der er afgørende.

Fartpiloten skifter til standby, hver gang ECO-tilstanden aktiveres eller deaktiveres. GODE RÅD TIL KØRSEL, ØKO-KØRSEL.

Afbrydelse af funktionen

Fartpilotfunktionen afbrydes:

- Når du trykker på kontakten 1. I dette tilfælde gemmes hastigheden ikke længere

- Når du trykker på kontakten 5. I dette tilfælde vælges hastighedsbegrænseren, og der er ingen gemt hastighed.

Advarselslampen 6 forsvinder fra instrumentpanelet for at bekræfte, at funktionen ikke længere er aktiv.

Standsning eller afbrydelse af fartpiloten medfører ikke en hurtig nedbringelse af hastigheden; ønskes dette skal du træde på bremsepedalen.

BRUG AF FARTPILOT HASTIGHEDSBEGRÆNSER