Tilbage til listen

Oliestand i motor: : generelt
Oliestand i motor: : generelt
ADVARSEL
Overskridelse af maximal oliestand
Den maksimale oliestand må under ingen omstændigheder overskrides. Dette kan beskadige
motoren og emissionskontrolsystemet.
Hvis niveauet MAXI " overskrides, må du ikke starte køretøjet, og du skal kontakte en godkendt forhandler.
ADVARSEL
Inden der udføres nogen handling i motorrummet, skal du slukke for tændingen START, STOP MOTOREN.
ADVARSEL
Displayet advarer kun i tilfælde af minimum oliestand, og aldrig hvis maksimumsniveauet
overskrides. Overskridelse af den maksimale oliestand kan kun aflæses med oliemålepinden.
Generelt
En motor forbruger normalt olie til smøring og afkøling af de roterende dele, og det
kan derfor til tider være nødvendigt at foretage en efterfyldning mellem to olieskift.
Hvis der efter tilkørselsperioden forbruges mere end 0,5 liter pr. 1.000 km, kontaktes
din godkendte forhandler.
Kontrol af oliestanden skal udføres regelmæssigt, og altid inden en langtur. Sker
dette ikke, kan der opstå risiko for beskadigelse af motoren.
Aflæsning af oliestanden
Aflæsningen bør foregå på plan grund, og efter et længere motorstop.
For at kende den nøjagtige oliestand og sikre, at den maksimale oliestand ikke er
overskredet (risiko for alvorlig beskadigelse af motoren), skal oliestanden aflæses
på oliemålepinden. Se de følgende sider.
Afhængigt af køretøjet advarer displayet på instrumentbrættet kun, når motorens oliestand
er på minimum.
Advarsel om lavt olieniveau
Meddelelsen "Juster oliestanden" og advarselslampen
lyser på instrumentpanelet.
Foretag ubetinget påfyldning af olie hurtigst muligt.
Aflæsning på oliemålepinden
ADVARSEL
Påfyldning af motorolie
Brug en tragt, eller beskyt området omkring påfyldningsåbningen for at undgå, at der
løber motorolie ud på en varm del af motorrummet eller en følsom del (f.eks. elektriske
komponenter).
Brandfare.
ADVARSEL
Ved indgriben i nærheden af motoren kan denne være varm. Yderligere kan motorventilatoren
sætte sig i gang når som helst. Kontrollampen
lyser i kabinen for at påminde dig herom.
Risiko for kvæstelser

Motoren slukket:
- Tag måleren ud og tør den af med en ren fnugfri klud;
- tryk målepinden helt i bund;
- fjern oliepinden igen,
- aflæs niveauet: Det bør aldrig falde under mærket MINI B eller overskride mærket MAXI A .
Når niveauet er aflæst, nedsættes målepinden, så langt ned den kan komme.

Afhængigt af køretøjet skal oliemålepinden låses:
- tryk oliemålepinden helt i bund (bevægelse C),
- drej for at låse (bevægelse D).
Rådet
I tilfælde af unormalt eller gentagne fald i oliestanden bør der straks rettes henvendelse
til et autoriseret værksted.