Tilbage til listen

AUTOMATISK LÅSNING AF DØRENE UNDER KØRSEL

  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5

Funktionsprincip

Efter start af vognen vil systemet automatisk låse dørene, så snart hastigheden kommer op på ca. 10 km/t.

Oplåsning sker:

- ved at trykke på kontakten 2 til oplåsning af dørene;

- når køretøjet står stille, kan døren kun åbnes indefra.

Bemærk: Hvis en af dørene åbnes/lukkes, vil den på ny låses automatisk, når vognens hastighed når op på cirka 10 km/t

Aktivering/deaktivering af funktionen

Aktivering af funktionen: når køretøjet står stille med motoren kørende, skal du trykke på kontakten 2, indtil du hører et lydsignal.

Frakobling af funktionen: når køretøjet står stille med motoren kørende, skal du trykke på kontakten 2, indtil du hører to lydsignaler.

Du kan også aktivere/deaktivere funktionen på multimedieskærmens menu 1 MENU TIL PERSONLIGGØRELSE AF KØRETØJETS INDSTILLINGER.

Funktionsfejl

Hvis du konstaterer en funktionsfejl (dørene låses ikke automatisk, kontrollampen i kontakten 2 lyser ikke ved låsning af dørene osv.), skal du kontrollere, at låsning ikke er blevet deaktiveret, og at alle døre samt bagklap lukker korrekt. Hvis de er korrekt lukkede, og problemet vedvarer, skal du henvende dig til en forhandler af mærket.

Førerens ansvar

Hvis du ønsker at køre med dørene aflåst indefra, bør du vide, at dette kan vanskeliggøre adgang til kabinen i tilfælde af en ulykke.